Aarhusiansk moské lavede bønnekald – nu vil blå blok forbyde det

Kirkeministeriet har modtaget tre ansøgninger om højttalerforstærket bønnekald fra moskéer. Det har fået blå blok til at forslå, at bønnekald skal forbydes.

Det var Fredens Moské, der kaldte til bøn tilbage i april. Arkivfoto.

Er det okay, at muslimske moskéer kalder til bønnekald i Danmark?

Dette spørgsmål bliver i disse dage livligt diskuteret blandt politikere, efter kirkeministeriet har modtaget tre ansøgninger om højttalerforstærket bønnekald fra moskéer.

Læs også Mette F. om massebøn i Gellerup: - Enhver aktivitet af den slags skal ophøre

Hvis det står til blå blok, skal bønnekald forbydes helt. Sådan lyder det fra Marcus Knuth, der er medlem af Folketinget og udlændingeordfører for Det Konservative Folkeparti.

- Danmark er et kristent land, og vi elsker jo vores kirkeklokker, men tanken om, at vi skal vågne op til arabiske bønnekald ud over de danske tage gennem en højtaler, er noget, jeg vil syntes, er fuldstændig forkert for det danske samfund, siger Marcus Knuth til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Vi har selvfølgelig religionsfrihed, men vi har ikke religionslighed, og kristendom har en særstatus. Hele den danske kultur hviler på kristne traditioner, og det skal vi holde fast i. Det vil være en glidebane, hvis vi begynder at åbne op for arabiskbønnekald, siger han.

Startede med bønnekald i Aarhus

Debatten begyndte i Aarhus i april, da det første – og hidtil eneste – bønnekald fra Fredens Moskée i Brabrand blev registreret.

Læs også Politiet om indsats mod bander: Det er en succes

Her kaldte Fredens Moské i begyndelsen af ramadanen den 24. april til bøn gennem nogle opsatte højttalere foran fodboldbanen.

Bønnekaldet har vakt megen debat i især Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som vil have den slags forbudt ved lov.

Bønnekaldet fik også den anti-islamistiske ungdomsbevægelse Generation Identitær til at hænge et 90 kvadratmeter stort banner op på en lejlighedsblok lige over for City Vest på Gudrunsvej.

Læs også Politiet advarer mod fællesbøn efter episode i Gellerup - kan overtræde forsamlingsforbuddet

”Stop bønnekald”, stod der med versaler på banneret, som dækkede for vinduer og altaner på to af de øverste lejligheder i blokken.

- Det er vigtigt at markere, at islamistiske bønnekald ikke er noget, vi ønsker i Danmark. Heller ikke i det stærkt islamiserede Gellerup. Dette er Danmark, ikke Mellemøsten, skrev organisationen om episoden på sin hjemmeside den 12. maj.

Østjyllands Politi pillede hurtigt banneret ned med hjælp fra Østjyllands Brandvæsen.

Banneret i Gellerup nåede ikke at hænge længe, før politiet fjernede det. Foto: Mathias Øgendahl

Aarhus Kommune sagde nej til bønnekald

Et brev fra Dansk Folkeparti til Aarhus Kommune viser, at Dansk Islamisk Trossamfund forinden havde bedt borgmester Jacob Bundsgaard (S) om tilladelse til at gennemføre et bønnekald, hvilket de fik afslag på.

Af borgmesterens svar til Dansk Islamisk Trossamfund fremgår blandt andet:

- Jeg er blevet orienteret om jeres henvendelse til Kirkeministeriet og ministeriets svar på samme. Idet jeg skal henvise til ministeriets svar, vil jeg samtidigt bemærke, at de gode intentioner uanset, så synes jeg ikke, det er tidspunktet til at introducere tiltag, som der kan være en risiko for, at nogen vil opfatte som kontroversielle – og som derfor i sidste ende kan være kontraproduktive i forhold til den vanskelige situation, vi som samfund står i, skriver borgmesteren.

Medlemmer af den anti-islamistiske ungdomsbevægelse Generation Identitær sendte rød røg ud over Gellerup i forbindelse med ophængningen af banneret.  Foto: Generation Identitær

I brevet står der også, at Teknik og Miljø den 24. april modtog en ansøgning fra Tyrkisk Kulturforening Brabrand, om tilladelse til indkaldelse til aftenbøn indtil ramadanens afslutning den 23. maj.

Udlændingeordføreren for Det Konservative Folkeparti, Marcus Knuth, oplyser til TV2 ØSTJYLLAND, at blå blok ikke ønsker, at kommunerne skal stå i situationer, som Aarhus Kommune gjorde for en måned siden, hvor de altså selv skal vurdere, hvorvidt moskéerne skal have lov til at kalde til bønnekald.

- Vi hører fra kommunerne, at de ikke har de juridiske værktøjer til at sige nej, og derfor gør vi alt, hvad vi kan for at råbe regeringen op og for at komme med lovgivningen nu. Jeg frygter, at hvis en kommune først giver en tilladelse, så kan det blive svært at rulle det tilbage, siger Marcus Knuth til TV2 ØSTJYLLAND.