Aarhusianere kaster sig ind i kampen for at redde verdenshavene

Fire unge fyre fra Aarhus har kastet sig ind i, hvad der kan virke som en endeløs kamp. De vil nemlig fjerne alt affald fra verdenshavene. Søndag inviterede de resten af Aarhus med.

Plastik i verdenshavene er langt fra et ukendt problem.

Det har fået fire unge fyre fra Aarhus til at kaste sig ind i kampen for at få tømt havvandet for alt det, der ikke hører hjemme blandt fisk, tang og fugle.

Søndag inviterede de aarhusianerne til at være med ved en Clean-up Walk i Aarhus:

- Vi vil fjerne så meget plastik som muligt fra verdenshavene, og oplyse verdensbefolkningen omkring det store problem, og hvis man alligevel skal ud at gå en tur søndag formiddag, så kan man jo nemt tage en grab og en skraldepose med og samle lidt skrald, fortæller Jacob Phan, medejer af A Better Ocean.

Sammen har de fire gutter startet virksomheden A Better Ocean, hvor de hjælper organisationer i blandt andet Fillippinerne og Sri Lanka med at fjerne affald fra havet med donationer fra danske virksomheder, der ønsker en grønnere profil.

Sammen med tre andre ejer Jacob Phan virksomheden A Better Ocean, der har til formål at fjerne plastik fra verdenshavene og oplyse verdensbefolkningen om problemet.
Sammen med tre andre ejer Jacob Phan virksomheden A Better Ocean, der har til formål at fjerne plastik fra verdenshavene og oplyse verdensbefolkningen om problemet.

Søndagsgåtur med god samvittighed

Flere hundrede aarhusianere lånte gribetang og skraldepose og begav sig fra formiddagen af ud fra Tangkrogen og Store Torv i Aarhus for at samle ind.

To af dem var mor og datter, Lise og Signe Iris Bak, der alligevel havde planlagt at gå en søndagstur – og derfor gerne ville kombinere det med en god gerning.

- Min mor skulle komme og besøge mig, og vi havde alligevel tænkt, at vi skulle gå rundt, og så kan vi jo ligeså godt gøre noget godt for naturen. Man bliver mere bevidst om, hvor meget skrald der egentligt ligger og ens eget plastforbrug, siger Signe Iris Bak.

quote Man bliver mere bevidst om, hvor meget skrald der egentligt ligger og ens eget plastforbrug.

Signe Iris Bak

- Og jeg er lige blevet mormor, så jeg vil også gerne have, at der ser ordentligt ud, når mit barnebarn en dag bliver ældre. Så det er også for at forebygge, og for at vores verden kan blive ved med at være god at være på og sund at leve i, fortsætter Lise Iris Bak.

På bare 20 minutter lykkedes det Signe og Lise at indsamle fem poser affald – primært plastikkopper og emballage.

Lise og Signe Iris Bak, der alligevel havde planlagt at gå en søndagstur, deltog i Cleun-up Walk i Aarhus søndag.
Lise og Signe Iris Bak, der alligevel havde planlagt at gå en søndagstur, deltog i Cleun-up Walk i Aarhus søndag.
ulykke horsens20210420_111050

Ramt af lastbil: Kvinde hårdt kvæstet

20201010-172748-L-1920x1280we

play Kirker åbner for flere gæster til konfirmationer og bryllupper

Covid-19 Live
20201207-123343-L-1920x1277we

liveblog COVID-19 LIVE: Politisk flertal vil fjerne reservationskravet

Museum Jorn

Museum er mere end klar: Åbner kl. 00.01

Leo Petersen

Godt nyt til Leo og andre modstandere af bookingkrav: Minister åben for dialog

20200509-164124-L-1920x1263we

Nyd foråret i dag - sidste varme dag i lang tid

Dagens mest læste