Syriske mænd udvist for at røve og voldtage prostituerede

Tre syriske mænd er udvist af Danmark. De blev torsdag dømt for grove røverier og voldtægt af flere prostituerede kvinder i Aarhus og på Frederiksberg i København.

Tre mænd er ved Retten i Aarhus blevet idømt mellem tre og et halvt og ni års fængsel for grove røverier og voldtægter på bordeller i Aarhus og København.

Mændene, der kommer fra Syrien, er desuden blevet udvist for bestandigt.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse torsdag aften. 

De to af mændene, der begge er 23 år, blev torsdag dømt for røveri og seksuelle overgreb begået mod to kvindelige prostituerede i Aarhus den 8. juni sidste år. 

De to brugte vold, trusler, magt og peberspray til at tvinge kvinderne til at udlevere penge, smykker og mobiltelefoner, inden den ene mand tvang den ene kvinde til at give ham oralsex. Efterfølgende voldtog han kvinden. 

Samtidig angreb den anden mand den anden kvinde, som han tvang til at udføre oralsex på ham. 

Efter overgrebene trak mændene den ene kvinde med ud under bruseren for at forsøge at vaske sporene væk. 


Nye voldtægter på Frederiksberg

Dagen efter var den ene af de to mænd igen på bordel. Denne gang på Frederiksberg, hvor han havde taget en 18-årig mand med. 

De to udsatte to kvindelige prostituerede for røveri og seksuelle overgreb. Denne gang brugte de en kniv, slag og spark til at få kvinderne til at udlevere smykker, penge og mobiltelefoner. 

Men der stoppede overgrebene ikke. Efter røveriet tvang den ældste af de to mænd den ene kvinde ind på et værelse, hvor han brugte en kniv til at få hende til at udføre oralsex på ham, inden han voldtog hende.

Bagefter tog den 18-årige over, og tvang samme kvinde til at udføre oralsex, inden han voldtog hende. 

Kvinde fik tape for munden

Men der stopper de tre mænds synderegister ikke. En af de to mænd på 23 år er også dømt for et groft røveri på et bordel i Hammel den 30. maj 2019. 

Her truede han sammen med en mand, som politiet ikke har fundet identiteten på, en kvindelig prostitueret med en kniv. Hun fik tape om munden og om hænderne, inden de to mænd forlod stedet med smykker og kontanter. 

Begge de 23-årige mænd er dømt for at planlægge et røveri mod en bordel den 25. juni sidste år, men de nåede aldrig at udføre deres plan. I stedet blev de mødt af politiet på adressen, der kunne anholde de to. 

Torsdag eftermiddag fik de deres dom ved Retten i Aarhus. De tre mænd er idømt ni, fem og tre et halvt års fængsel. De er alle tre udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. 

Dommen glæder specialanklager Birgitte Ernst. 

- Det er nogle meget grove sager, hvor kvinderne har været udsat for en usædvanlig hårdhændet behandling, siger hun i en pressemeddelelse. 

Letbane giver fravær collage

playAnne Sofie får fravær i skolen, når letbanen ikke kører: - Usikkerheden er det værste

Skærmbillede 2020-11-30 kl. 22.31.10

play Folkekirker tænker kreativt: Sådan kan vi alle komme i kirke til jul

e5c340af-16a5-4561-8a3b-19e3c1155acf.jpg

Sne og slud er på vej ind over Danmark

Lige nu
corona

liveblog Tre dødsfald på østjysk ferie-ø: Var smittet med corona

IMG_2530

playØstjyske pirater vil erobre verdenshavene og bringe guldet hjem

0c656f4e-9bfc-4846-9866-ff32db2192df

Randers-træner smittet med coronavirus