Coronaramt halloween-weekend bliver lun og tør

Weekenden begynder med regn, inden det bliver halloween og tørvejr. Temperaturerne er lune for årstiden.

Selv om coronapandemien har sat en stopper for, at børn går fra dør til dør, når det lørdag er halloween, kan vejret godt byde på andre udendørsaktiviteter.

Det bliver nemlig lunt for årstiden og overvejende tørvejr, siger vagthavende meteorolog Frank Nielsen ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Lørdag bliver lunt, og det skifter lidt mellem regn og tørvejr, mest tørvejr og også lidt solstrejf. Men der bliver jo ikke så meget renden rundt på grund af corona, siger Frank Nielsen.

Weekenden starter fredag med en ordentlig omgang regnvejr.

- Det ser ud til at blive en regnvejrsdag i dag, og det giver regn over det meste af landet. Men det ser ud til, at i løbet af eftermiddagen bliver det opholdsvejr, siger Frank Nielsen tidligt fredag morgen.

quote Natten til søndag banker der et nyt regnvejr på. Vejret denne weekend er et mildt.

Frank Nielsen, meteorolog, DMI.

Temperaturen vil ligge på mellem 10 og 14 grader både fredag og lørdag.

- Natten til søndag banker der et nyt regnvejr på. Vejret denne weekend er et mildt, ustadigt efterårsvejr, siger meteorologen.

Regnvejret passerer i løbet af formiddagen søndag, og om eftermiddagen kan det ifølge Frank Nielsen igen blive opholdsvejr.

Temperaturen søndag vil ligge omkring 12 grader, inden varmen tager et nøk op i begyndelsen af næste uge.

- Der kommer et pust af varme mandag, der er ret usædvanligt. Det kan blive op til 17 grader, hvilket er meget lunt for november, siger Frank Nielsen.

/ritzau/

Vejbump

play Beboere raser mod nye vejbump: - Det er ikke til at holde ud

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog Danske forskere: Lægemidlet Remdesivir kan ikke reducere coronadødelighed

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner

Adventskranse

Sådan ser østjydernes adventskranse ud