Verden har aldrig før stoppet en pandemi med en vaccine

Vi skal sandsynligvis vænne os til at blive coronavaccineret hvert andet eller tredje år.

Vi har faktisk aldrig gjort det før; stoppet en pandemi med en vaccine.

Men med mandagens Pfizer-nyhed om en forbavsende effektiv fase 3-vaccine kan verden så småt begynde at drømme om udlandsrejser, byture og plejehjemsbesøg, som vi kender dem.

Med ubetrådt land følger dog ubesvarede spørgsmål. For hvem skal vi egentlig vaccinere først, og er det overhovedet muligt at vaccinere pandemien ihjel? Vi starter med det sidste.

Kun én gang før er det lykkedes at udrydde en virus fra jordens overflade med en vaccine. Det skete, da WHO i 1980 erklærede kopper, der dog aldrig nåede pandemisk status, for udryddet.

Samme succes skal vi ikke forvente med coronavirus.

Det siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk biologi og epidemiforsker ved Roskilde Universitet.

Selvom kopper blev erklæret udryddet i 1980, findes virussen dog stadig i opbevaret form i Atlanta, USA og Moskva, Rusland.

Det er der flere årsager til. Kopper spredte sig for eksempel ikke blandt dyr, som vi har set under corona-pandemien.

- Det er meget vanskeligt at udrydde coronavirus helt, med mindre vi også udrydder alle mink og flagermus, siger Viggo Andreasen.

Ej heller blandt mennesker skal vi regne med, at vaccinen helt udrydder coronavirus.

Immune ændringer

Når vi begynder at vaccinere befolkninger mod den nye coronavirus, er det nemlig slet ikke utænkeligt, at virussen vil begynde at forandre sig, forklarer Viggo Andreasen.

Fagfolk kalder det immune escape. Virussen ændrer sig for ikke at blive genkendt af vores immunforsvar.

Vi ser det herhjemme i den muterede minkvariant af coronavirus, cluster 5, der har fået den danske regering i højeste alarmberedskab.

Skrækeksemplet på immune escape er virussen hiv, der forårsager sygdommen aids.

Det er aldrig lykkedes at finde en effektiv vaccine mod hiv, da den muterer så meget, at den enkelte smittede ofte har flere forskellige varianter af virus i sig. Lige så snart det lykkes immunforsvaret at nedkæmpe én variant, bliver det angrebet af en ny.

Et HIV-positivt barn i Bangui i Den Centralafrikanske Republik. To tredjedele af verdens 38 millioner HIV-positive lever i Afrika. Virussen har siden den raserede verden i 1980'erne kostet næsten 33 millioner mennesker livet.

Et HIV-positivt barn i Bangui i Den Centralafrikanske Republik. To tredjedele af verdens 38 millioner HIV-positive lever i Afrika. Virussen har siden den raserede verden i 1980'erne kostet næsten 33 millioner mennesker livet. Foto: Florent Vergnes / Scanpix Denmark
Et HIV-positivt barn i Bangui i Den Centralafrikanske Republik. To tredjedele af verdens 38 millioner HIV-positive lever i Afrika. Virussen har siden den raserede verden i 1980'erne kostet næsten 33 millioner mennesker livet. Foto: Florent Vergnes / Scanpix Denmark Foto: Florent Vergnes / Scanpix Denmark

Helt så galt ser det dog ikke ud til at gå med coronavirussen, siger Viggo Andreasen.

- Men man kan sagtens forestille sig, at hele verdens befolkning bliver vaccineret, og så kommer der en ny variant, der spreder sig lidt langsommere, end den vi kender nu, siger han.

Fænomenet er velkendt, og vi ser for eksempel nye influenzavarianter, der dukker op over tid. Vores immunforsvar er heldigvis ikke lige så udsat, som over for en helt ny virus. Vores kroppe genkender nemlig til en vis grad de nye virusvarianter, forklarer Viggo Andreasen.

Ændringer i coronavirussen vil dog betyde, at verdens forskere må tilbage i laboratoriet og videreudvikle vaccinerne, så de bliver tilpasset den nye virusvariant.

- Vi skal være vildt glade for den her vaccine (Pfizer, red.), da man sagtens kan forestille sig, at den kan få os tilbage til vores normale hverdag. Men vi kan nok også se frem til at skulle genvaccineres hvert andet eller tredje år, siger Viggo Andreasen.

Hvert år i februar mødes et udvalg i WHO for at beslutte, hvordan efterårets influenzavaccine skal se ud. Rutinen har stået på i 30-40 år, fortæller Viggo Andreasen. Et lignende scenarie med en coronavaccine er derfor ikke svært at forestille sig.

Hvem skal have vaccinen først?

Onsdag har EU-Kommissionen indgået en aftale om køb af 200 millioner doser af coronavacciner fra procenterne Pfizer og BioNtech.

Når vaccinen ifølge forventningerne godkendes og sendes ud til EU-landene, melder spørgsmålet sig: Hvilke borgere skal have de første doser?

Her er der ifølge Viggo Andreasen to veje at gå:

Enten kan man vælge at vaccinere de særligt sårbare først: ældre, overvægtige, kronisk syge.

Eller også kan man give de første doser til dem, der driver smitten: Især ældre børn og yngre voksne.

- Man kan spørge: Er det bedre at vaccinere dem, der arbejder på plejehjemmet, end plejehjemmets beboere, siger Viggo Andreasen.

Det er endnu uklart, om vaccinen har været testet hos personer over 65, eller om forsøget kun omfatter yngre voksne. Man regner med, at den såkaldte rna-teknologi, som Pfizers vaccine anvender, giver vacciner, som er mest effektive hos yngre.

Men selv hvis det skulle være tilfældet, er det ikke nødvendigvis dårligt nyt, siger Viggo Andreasen.

- Den er stadig god at have, da den kan sætte en stopper for smittespredningen i den yngre målgruppe, siger han og peger mod Japan for inspiration.

I årene 1962-1987 vaccinerede japanerne nemlig deres skolebørn mod influenza, hvilket viste sig at nedsætte dødeligheden for landets ældre befolkning markant.

På den måde opnåede landet nemlig flokimmunitet mod virussen.

For hver 420 japanske skoleelever, der blev vaccineret, reddede man et liv, viser forskning. Det anslås, at vaccineprogrammet hvert år reddede mellem 37-49.000 liv.

For hver 420 japanske skoleelever, der blev vaccineret, reddede man et liv, viser forskning. Det anslås, at vaccineprogrammet hvert år reddede mellem 37-49.000 liv. Foto: Yoshikazu Matsumoto / Scanpix Denmark
For hver 420 japanske skoleelever, der blev vaccineret, reddede man et liv, viser forskning. Det anslås, at vaccineprogrammet hvert år reddede mellem 37-49.000 liv. Foto: Yoshikazu Matsumoto / Scanpix Denmark Foto: Yoshikazu Matsumoto / Scanpix

Under alle omstændigheder vil man dog formentlig vaccinere personalet i sundhedssektoren som de første, vurderer Viggo Andreasen.

Den danske regering har endnu ikke meldt en vaccinationsstrategi ud.

Uanset hvad er håbet om en normal hverdag lysnet med udsigterne til en kommende vaccine, mener Viggo Andreasen.

- Selvom vi måske aldrig slipper helt af med coronavirus, vil en vaccine højst sandsynligt bringe os frem til et punkt, hvor vi undgår fremtidige coronapandemier. Og vi bliver fri for at leve i halvisolation, som vi gør nu, siger Viggo Andreasen.


Frost frostgrader koldt is iskoldt

Varmerekorden der fik kolde fødder til sidst

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog 93 ud af 98 kommuner er over bekymringsgrænsen: Samsø har et af de højste smittetal

Helle Vestergaard Knudsen Nørderi

play Helle droppede pisk og gulerod: - Jeg brænder indædt for at give det videre

mundbind

playSeks ud af ti danskere bruger mundbind forkert