Vær opmærksom - for første gang i år skal man huske solbeskyttelse

Solen har nu så meget magt, at UV-indekset når op på tre. Det er grænseværdien for, hvornår man anbefaler at benytte solbeskyttelse.

Solen står nu så højt på himlen midt på dagen, at UV-indekset når en værdi på tre. Det betyder at man skal tænke på solbeskyttelse. Foto: Stine Wendel Rasmussen / Privatfoto

I samarbejde med tv2.dk

Forårsvejret viser sig i disse dage fra sin pæneste side, men marts-solen er nu kommet så højt op på himlen midt på dagen, at man skal til at tænke på solbeskyttelse.

For første gang i år kan UV-indekset ved middagstid tirsdag nå op på en værdi på 3,0 eller 3,1. Det er akkurat den grænseværdi, hvorfra man anbefaler at benytte forskellige former for solbeskyttelse.

Læs også April åbner med kølige og blæsende dage

Siden vintersolhverv i december er solen dag for dag kommet højere på himlen, og nu har strålerne så meget energi, at de kan give os en solbrun kulør - men også give os solskoldninger.

Nu har strålerne så meget energi, at de kan give os en solbrun kulør - men også solskoldninger. Foto: Lea Meilandt Mathiesen/Ritzau Scanpix

Solhøjde og ozonlag

Der er flere faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere, hvor meget UV-stråling, der slipper ned til overfladen. For det første spiller solhøjden ind. Jo højere solen står på himlen, desto mere direkte passerer strålerne gennem atmosfæren, og dermed er der mere energi, der når overfladen.

Heldigvis bliver en stor del af de farlige UV-stråler absorberet af ozonlaget, der befinder sig omtrent 24 kilometer over jordoverfladen som en tynd hinde. Jo tykkere ozonlaget er, desto mere UV-stråling bliver der absorberet.

I forårsmånederne og den tidlige sommer er ozonlaget faktisk relativt tykt, men grundet et højtryk nær Danmark er ozonlaget lige nu lidt tyndere nu end normalt.

Læs også Vejret kan blive altafgørende for coronasmitten i Danmark

Derfor slipper der mere UV-stråling ned til overfladen, hvilket - udover at give os en solbrun kulør - også kan give solskoldninger, der på sigt kan udgøre en helbredsrisiko.

Derudover er mange af os danskere blege efter vinteren, og derfor er vores hud ekstra følsom for solstrålerne - i modsætning til i sommerens løb, hvor huden har fået mere tilvænning.

Resten af ugen kan UV-indekset fortsat nå op omkring tre - og i gennemsnit vil det blot stige indtil sommersolhverv 21. juni, hvor det kan antage de højeste værdier på cirka syv.

SOLCREME

De fleste typer solcreme er designet til at beskytte mod solens skadelige UVA- og UVB-stråler.

Det anbefales, at man beskytter sig mod solen, eksempelvis ved benyttelse af solcreme, når UV-indekset kommer over 3.

Faktorangivelsen på solcremen fortæller noget om, hvor stor en del af solens skadelige stråler, der slipper igennem til huden, såfremt solcremen er påført i de rigtige mængder.

En solcreme med faktor 15 lader således 1/15 af solens skadelige stråler slippe igennem til huden.

Med andre ord kan man ved påføring af solcreme med faktor 15 i rigtig mængde opholde sig i solen i 15 gange så lang tid, før man har modtaget den samme mængde skadelig UV-stråling, som hvis man ikke have påført huden solcreme.