Fra på mandag skal vi vænne os til en hverdag med strammere coronavirus-restriktioner, der skal begrænse smitten med coronavirus.
For her til aften fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) i Spejlsalen i Statsministeriet på Christiansborg, at en del af de nuværende restriktioner forlænges, mens andre af restriktionerne bliver strammet.
Stramningerne gælder fra på mandag, ud over mundbindskravet, der træder i kraft torsdag.
Ud over forsamlingsloftet, der foreløbigt gælder i fire uger, er restriktionerne gældende til 2. januar 2021.
Her kan du få et overblik over de nye eller strammede restriktioner og de nuværende restriktioner, der bliver forlænget.