Målmandens familietragedie - sønnens far valgte livet fra

Silkeborg-Voel-spilleren Stine Bonde brugte håndbolden som en slags frirum, da hun sidste år stod midt i sit livs største mareridt.

En morgen i september 2019 ringer telefonen hos håndboldspilleren Stine Bonde.

Hun kender ikke nummeret, og ringer derfor først tilbage, da hun modtager en sms, hvor der står, at opkaldet er vigtigt.

Da hun lægger røret på, er Silkeborg-Voel-spillerens liv forandret for altid.

13 år tidligere møder Stine Bonde en sød fyr, som hun senere bliver kærester med.

Forholdet holder ikke i længden, men da hun senere opdager, at hun er gravid, er det slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt hun skal beholde barnet eller ej.

Begge forældre er indstillet på at tage del i rollerne som mor og far, selv om håndboldmålmanden dette tidspunkt blot er 18 år gammel.

Fødsel i stedet for eksamen

Sønnen Tobias bliver født på dagen, hvor den daværende ungdomslandsholdsspiller skulle have været til eksamen i skriftlig dansk, og det lykkedes hende at blive student senere samme år.

- Det har faktisk fungeret rigtig, rigtig godt. Og Tobias har haft en far, der altid gerne ville have ham, selv om vi begge var så unge. Så på den måde har det været en rigtig god historie.

- Vi har haft ressourcestærke familier, der kunne hjælpe os på sidelinjen, og det har bare været vigtigt, fortæller Stine Bonde, der havde sin mor med som barnepige til biologieksamen bare få dage efter fødslen.

Tobias vokser op hos sin mor og bonusfar, Morten, mens han samtidig er hos sin far hver anden weekend. Planerne er altid fleksible, så Tobias kan besøge sin far i Nordjylland, når han har lyst.

Men den mulighed har han ikke længere.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP?

Livet tager en barsk drejning

I september sidste år tog faderen sit eget liv. Blot få dage efter Tobias havde været på weekendbesøg.

quote - Jeg synes, det var rigtig rigtig svært, hvordan skulle jeg fortælle det til Tobias?

Stine Bonde

- Der var ikke grund til at pynte på noget som helst, men jeg synes bare, det var så svært, hvis jeg skulle have at vide, at min egen far ikke var her mere. Især hvis jeg havde været på Tobias’ alder.

- Også i forhold til hvordan det var sket. Det her var bare virkelig pludseligt, det kom ud af ingenting, og det var så svært, fortæller en tydelig berørt Stine Bonde.

Tobias bliver født lige inden én af de afsluttende eksamener. Stine Bonde får sin studentereksamen senere på året. Foto: Privat / .
Tobias bliver født lige inden én af de afsluttende eksamener. Stine Bonde får sin studentereksamen senere på året. Foto: Privat / . Foto: Privat/TV2


Håndbolden fik stor rolle midt i sorgen

Efter det skæbnesvangre opkald har målmanden oplevet en uundværlig støtte fra både familie og svigerfamilie, men også håndbolden og holdkammeraterne i Silkeborg-Voel har spillet en stor rolle midt i sorgen.

- Det har hjulpet til, at dét ved jeg, hvad er. Vi er bare rigtig tætte på et hold, fordi vi går op og ned ad hinanden. Vi kører i bus sammen til og fra kamp, så vi har rigtig mange timer, hvor vi bare sidder og kommer hinanden ved, og snakker om livet uden for banen, og mange andre ting end bare håndbold.

- Det har være virkelig svært at pakke væk, men så kunne jeg bruge håndbolden til at komme igennem det på bedst mulig måde, fortæller Stine Bonde fra hjemmet i Kjellerup.

Hvis dine børn er kede af det, vil vi altid prøve at hjælpe dem – hvis det så bare var et sår, man kunne putte plaster på..

I dag ser Tobias fortsat meget til sin fars familie. Fasteren har indrettet et værelse, så der altid er god plads til den nu 13-årige skoledreng, der har arvet sin fars statur og sin mors glæde for håndbold.

Stine Bonde bliver gravid i gymnasiet. 14 dage efter hun er blevet mor, fylder hun 19 år. Foto: Privat / .
Stine Bonde bliver gravid i gymnasiet. 14 dage efter hun er blevet mor, fylder hun 19 år. Foto: Privat / . Foto: Privat/TV2

At tale om selvmord er ofte et tabu. Hvorfor har du lyst til at fortælle jeres historie?

- Netop fordi, det er ikke så mange, der taler om det!

- Selv om det ikke var min far eller bror, så er det kommet virkelig tæt på, fordi det er mit barns far. Det kommer jo til at have konsekvenser for resten af vores liv. Det kommer til at følge med for altid.

- Tobias skulle spille en håndboldkamp noget tid efter, og her scorede han sit første mål. Jeg kan huske, at jeg tænkte; det her er hans far bare ikke til at opleve. Det kan være sådan nogle små ting, hvor jeg synes, det er voldsomt, at hans far ikke er her.

Fortsat et vigtigt emne i familien

Selvom Tobias i det store hele har taget den voldsomme tragedie pænt, så er der ingen tvivl om, at faderens pludselig død fortsat er et vigtigt tema hos den lille familie i Kjellerup. Især fylder det meget hos Stine Bonde, hvordan hendes nu 13-årige søn på sigt vil blive påvirket af oplevelsen.

- Der er jo ikke skrevet noget om, hvordan man skal reagere i sådanne situationer. Mennesker reagerer også forskelligt, og der kan være ting, der kommer op til overfladen, når han bliver ældre. Men vi er bare nødt til at arbejde med dét, som vi kan arbejde med, og vi kan ikke fokusere på dét, vi ikke kan gøre noget ved.

- Jeg tror bare, det er sådan, man er som mor, hvis dine børn ikke har det godt, så vil du gøre alt for at tage det fra dem, og selv kunne tage det. Hvis dine børn er kede af det, vil vi altid prøve at hjælpe dem – hvis det så bare var et sår man kunne putte plaster på..

- Vi kan desværre ikke gøre noget ved, at hans far ikke er her, men vi har heldigvis gode minder – især Tobias har gode minder om sin far- og så må vi fokusere på dét og tage de gode ting med og bande over, at han ikke er her. Og acceptere at det er okay at være ked af det, sur og frustreret.

Anne-Mette Jensen blev onsdag udsat for et tricktyveri

Anne-Mette udsat for tricktyv - men så tog en gruppe mænd affære

parkeringsbøde parkeringsafgift p-bøde p-afgift parkering

Kommune vil sprede handlen: Undgå trængsel og larm og få gratis parkering

Sigurd har siden april været igennem diverse undersøgelser for at få svar på, hvad han fejler

Hvad er der galt med min baby? Mor søger hjælp

20170929-092833-4-1920x1280we

play Rådmandens store frygt: Regeringen indfører cykelkaos med ny lov

127193723_1088969648209288_8041558468171784720_n

play Naboer protesterer mod kæmpe anlæg: - Ikke derfor, jeg flyttede hertil

Mads Stubkjær Madsen

playUnge vil have ny fest for mangfoldighed: Politikerne siger nej