Kraftigt blæsevejr rammer Østjylland - kan give vindstød af orkanstyrke
TV 2 Vejret udsender varsel om kraftigt blæsevejr i hele landet fra sent lørdag til søndag eftermiddag.
Selvom det er mindre end en uge siden, at vi blev ramt af den første februarstorm i to år, er der igen udsigt til et meget kraftigt blæsevejr.
Flere meget kraftige lavtryk over Nordatlanten sender fronter med regn og blæst ind over Danmark både lørdag og søndag - og især natten til søndag og søndag formiddag bliver det særdeles blæsende.
Der er fortsat usikkerhed om, hvor blæsende det bliver, men der er risiko for vindstød af storm og stærk storm flere steder.
Læs også:
Det kraftige vindfelt nærmer sig den jyske vestkyst i løbet af lørdag aften, hvor der efterhånden kan komme vindstød af stormstyrke - og sidenhen også stærk storm. Stærk storm er vindstyrken over storm, men under orkan, som begynder ved 32,7 meter per sekund.
Derfor har TV 2 Vejret udsendt varsel om vindstød af stærk storm i store dele af Jylland og vindstød af stormstyrke i resten af landet.
Også masser af regn
Hele natten og frem til først på eftermiddagen søndag kan der komme vindstød af stærk storm langs den jyske vestkyst. Visse vejrmodeller viser endda, at vindstødene kan nå orkanstyrke en overgang søndag fo
RADAR - NEDBØR I DANMARK LIGE NU
Se radar for nedbør i hele Danmark i form af regn, sne eller slud. Vores online-vejrkort viser, hvordan nedbøren har bevæget sig de seneste tre timer.
Længere inde over Jylland kan der også komme vindstød af stærk storm - og her kan de kraftige vindstød forekomme frem til søndag eftermiddag.
Når den kraftige blæst når frem til den østlige del af landet, vil vindstødene højst nå stormstyrke - hvilket dog fortsat er kraftig vind.
De kraftige middelvinde vil ramme Vestkysten, hvor der en overgang kan måles stormende kuling.
Fredag eftermiddag viste enkelte modeller, at der kunne forekomme regulær storm langs Vestkysten, og det er for tidligt at udelukke, at det kan ske.
Udover kraftig blæst vil der også falde masser af regn, ligesom usædvanlig varm luft for årstiden en overgang kan give 12-13 graders varme i den sydøstlige del af landet søndag eftermiddag og aften.
Efterfølges af høj vandstand
I kølvandet på det kraftige blæsevejr vil der mandag kunne forekomme høj vandstand i Vadehavet, langs den jyske vestkyst og senere også i Limfjorden, når store mængder vand presses ind mod kysterne fra Nordsøen.
De præcise detaljer vedrørende vandstanden er dog fortsat noget usikre.
Vi skal blot tilbage til sidste søndag, før Danmark senest blev ramt af storm.
Det skete, da middelvinden nåede 25,1 meter per sekund ved Blåvandshuk og 24,5 meter per sekund ved Kegnæs på Als. Stormen sidste søndag var vinterens anden storm - og den første i februar i to år.