Kold torsdag i Østjylland: Risiko for isslag og sne
Den sidste dag i november kan flere steder gå hen og blive helt vinterlig
Med temperaturer lige omkring frysepunktet, er det vinterlig nedbør, der torsdag falder over Danmark.
Fra morgenstunden er der stedvist byger over især den vestlige del af landet, som er både med regn, isslag og sne.
Læs også
Helt ude langs den jyske vestkyst lader positive temperaturer nedbøren falde som regn, men blot få kilometer inde over land er det frostvejr.
Klokken 9 melder Esbjerg Lufthavn om isslag, der er regn, som fryser, når det rammer jorden eller overflader.
Samtidig meldes der om, at den nedbør, der falder i Billund, er sne.
Byger med slud og tøsne
Resten af dagen kan der fortsat komme byger hen over en større dele af landet.
Gradvist vil Kattegat i den kolde og oprindelige polare luftmasse begynde at generere byger, som kan drive ind over især den østlige del af Jylland.
Læs også
De steder, hvor bygerne kommer, vil nedbøren primært falde som slud eller tøsne.
I løbet af aftenen og natten vil temperaturen atter falde til under frysepunktet. Fredag morgen vil man lokalt, kunne vågne op til lidt hvidt på græsplæner og hustage.