Forsvarsadvokat kritiserer bandepakke: - Slukker håbet i folks øjne
At motivere folk med straf har aldrig hjulpet, mener en forsvarsadvokat. Men kritikken får ikke politikerne til at ændre mening
Flere forsvarsadvokater er ikke tilfredse med bandepakken. Blandt dem er forsvarsadvokat Ulrik Sjølin Pedersen, som ikke mener, det fører noget godt med sig at stramme for skruen, hvis målet er at få unge mennesker ud af bander.
Læs også
Det gør man måske mere for at få stemmer, end man gør for at få et reelt indhold, siger han og forklarer, at han ser store problemstillinger i bandepakken.
- I forbindelse med straffesagen binder man nu dommernes hænder. Blandt andet når man for besiddelse af skydevåben siger, at det skal koste to år. Når man så er i gang med sin afsoning, får man at vide, at man ikke længere kan blive prøveløsladt, medmindre man indgår i et bestemt exitprogram. Og når du er færdig med din afsoning, så siger man til personen; der hvor du er født og opvokset , har din familie, kone og barn, der må du ikke længere opholde sig.
OM BANDEPAKKEN
Flere initiativer er rettet mod skyderier i det offentlige rum. Regeringen vil blandt andet øge sikkerheden i skytteforeninger og sætte fokus på våbenejeres opvaring.
Antallet af kriminelle rockere og bandemedlemmer på fri fod skal holdes nede. De skal indgå i exit-forløb og så vidt muligt holdes i fængsel, hvis de ikke er indstillede på det.
Derudover skal politiet have flere redskaber til at lukke rockerborge og sætte ind over for bandemedlemmers misbrug af sociale ydelser.
Politikerne brændte nallerne
Han understreger, at der ikke er nogen, der har sympati for de skyderier, der i øjeblikket finder sted i Aarhus.
- Alle skal jo behandles ens. Men ingen sager er ens. Jura er ikke noget, der passer ned i en æske. Det er noget, der sker igennem afvejninger, og det skal dommeren også have lov til i løbet af sagen. Det er klart, at hvis man bliver kendt skyldig, skal man have en straf. Den skal bare være rimelig, siger Ulrik Sjølin Petersen.
Han henviser til knivloven, og de konsekvenser, som den fik. Dengang var Ulrik Sjølin Petersen selv anklager.
- Der brændte politikerne også nallerne. Der sagde man jo, at alle, der havde en kniv i det åbne rum skulle have syv dages fængsel. Så vi stod gladeligt nede i retten som anklagere og gav hr. og fru Jensen syv dages betinget fængsel. De mistede deres job og så startede sådan et morads. Det fandt man hurtigt ud af var en rigtig dårlig idé, og så lavede man om på det, så dommeren igen fik frie hænder. Det er bare det, jeg mener, man skal have, siger han.
Ingen motivation, hvis der intet er at se frem til
Forsvarsadvokaten er især utilfreds med, at bandepakken betyder, at mange skal sidde fængslet indtil endt traf - medmindre de indgår i et exitprogram.
- Det kalder jeg lidt at slukke håbet i folks øjne. For det er klart, at hvis de ikke har noget at se frem til, så er der ingen motivation for at ændre sin tilværelse, siger Ulrik Sjølin Petersen.
Læs også
Ifølge forsvarsadvokaten er mange unge bandemedlemmer ligeglade med, om de bliver prøveløsladt eller ej, fordi de har fundet et broderskab i banden. I stedet opfordrer han politikerne til at finde motivationen til at komme ud af broderskabet.
En pige eller et barn kan gøre en forskel
Han påpeger, at det i stedet ofte har været en kæreste eller et barn, som har været den motiverende faktor for at komme ud. Og nogle gange bliver man ganske enkelt bare træt af mijøet, som kan være utroligt stressende for mange.
- Nogle gange er det rigtig dygtige fængselsbetjente, der får sået kimen. Det er sådan man resocialiserer i Danmark. Man taler med folk og så prøver man at motivere dem. Men at motivere folk med straf har aldrig nogensinde hjulpet, siger Ulrik Sjølin Petersen.
Radikale Venstre vil skærpe indsatsen mod de aarhusianske bander. Det skal blandt andet ske ved at kalde de østjyske betjente hjem fra grænsepatrulje, mener de:
Kommer ikke til at ligge søvnløs i nat
Kritikken af bandepakken får dog ikke regeringen til at ændre mening. Det slår Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative fast.
- Jeg kommer ikke til at ligge søvnløs i nat over, at nogle af rockernes foretrukne forsvarsadvokater synes, vi er lidt for hårde mod rockerne med denne her bandepakke. Det kan derimod holde mig søvnløs, at der er sket en fordobling af antallet af skyderier på åben gade sidste år, lyder det fra politikeren.
Læs også
Så selvom politikeren lytter til kritikken, bliver der altså ikke ændret ved bandepakken, som hun mener har opbakning i befolkningen.
- Jeg ved godt, at der er nogen i dommerbestanden, som har bekymringer i forhold til mininumsstraf og der er heller ikke mange tilfælde, hvor vi bruger det i Danmark. Men det er noget danskerne i meget høj grad bakker op om.
Ligeledes argumenterer hun for, at exitprogrammerne giver rigtig god mening, således at hvis man er dømt efter bandeparagraffen, kun kan komme på prøveløsladelse, hvis man indgår i et exitprogram.
Forbud mod at vende tilbage
Samtidig påpeger hun, at mange vender tilbage til ny bandekriminalitet, når de bliver løsladt. Det skal det såkaldte opholdsforbud forhindre. Således kan en løsladt i helt op til 10 år få forbud mod at vende tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet.
- Det har også betydning, at vi ikke skal have de her mennesker rendende rundt på gaden, hvor de kan skabe utryghed. Derfor ser jeg ingen grund til at prøveløslade dem medmindre det er fordi, vi kan være sikre på, at de kan komme ud af det her miljø. Det kan vi, hvis vi får dem ind i et exitprogram.
Læs også
Og med 35 forskellige initiativer - nogle hårdere og andre af blødere karakter, mener Mette Abildgaard, at man nu har fundet en måde at komme banderne til livs.
- Alt andet lige så tror jeg på, at det samlet set vil bidrage til, at vi får flere bag tremmer, som er formålet med denne her bandepakke.