Forsvarsadvokat kritiserer bandepakke: - Slukker håbet i folks øjne

At motivere folk med straf har aldrig hjulpet, mener en forsvarsadvokat. Men kritikken får ikke politikerne til at ændre mening

Flere forsvarsadvokater er ikke tilfredse med bandepakken. Blandt dem er forsvarsadvokat Ulrik Sjølin Pedersen, som ikke mener, det fører noget godt med sig at stramme for skruen, hvis målet er at få unge mennesker ud af bander. 

 Det gør man måske mere for at få stemmer, end man gør for at få et reelt indhold, siger han og forklarer, at han ser store problemstillinger i bandepakken.

- I forbindelse med straffesagen binder man nu dommernes hænder. Blandt andet når man for besiddelse af skydevåben siger, at det skal koste to år. Når man så er i gang med sin afsoning, får man at vide, at man ikke længere kan blive prøveløsladt, medmindre man indgår i et bestemt exitprogram. Og når du er færdig med din afsoning, så siger man til personen; der hvor du er født og opvokset , har din familie, kone og barn, der må du ikke længere opholde sig.

OM BANDEPAKKEN

Politikerne brændte nallerne

Han understreger, at der ikke er nogen, der har sympati for de skyderier, der i øjeblikket finder sted i Aarhus.

- Alle skal jo behandles ens. Men ingen sager er ens. Jura er ikke noget, der passer ned i en æske. Det er noget, der sker igennem afvejninger, og det skal dommeren også have lov til i løbet af sagen. Det er klart, at hvis man bliver kendt skyldig, skal man have en straf. Den skal bare være rimelig, siger Ulrik Sjølin Petersen. 

Han henviser til knivloven, og de konsekvenser, som den fik. Dengang var Ulrik Sjølin Petersen selv anklager. 

- Der brændte politikerne også nallerne. Der sagde man jo, at alle, der havde en kniv i det åbne rum skulle have syv dages fængsel. Så vi stod gladeligt nede i retten som anklagere og gav hr. og fru Jensen syv dages betinget fængsel. De mistede deres job og så startede sådan et morads. Det fandt man hurtigt ud af var en rigtig dårlig idé, og så lavede man om på det, så dommeren igen fik frie hænder. Det er bare det, jeg mener, man skal have, siger han. 

Ingen motivation, hvis der intet er at se frem til

Forsvarsadvokaten er især utilfreds med, at bandepakken betyder, at mange skal sidde fængslet indtil endt traf - medmindre de indgår i et exitprogram. 

- Det kalder jeg lidt at slukke håbet i folks øjne. For det er klart, at hvis de ikke har noget at se frem til, så er der ingen motivation for at ændre sin tilværelse, siger Ulrik Sjølin Petersen. 

Ifølge forsvarsadvokaten er mange unge bandemedlemmer ligeglade med, om de bliver prøveløsladt eller ej, fordi de har fundet et broderskab i banden. I stedet opfordrer han politikerne til at finde motivationen til at komme ud af broderskabet. 

En pige eller et barn kan gøre en forskel

Han påpeger, at det i stedet ofte har været en kæreste eller et barn, som har været den motiverende faktor for at komme ud. Og nogle gange bliver man ganske enkelt bare træt af mijøet, som kan være utroligt stressende for mange.

-  Nogle gange er det rigtig dygtige fængselsbetjente, der får sået kimen. Det er sådan man resocialiserer i Danmark. Man taler med folk og så prøver man at motivere dem. Men at motivere folk med straf har aldrig nogensinde hjulpet, siger Ulrik Sjølin Petersen. 

Radikale Venstre vil skærpe indsatsen mod de aarhusianske bander. Det skal blandt andet ske ved at kalde de østjyske betjente hjem fra grænsepatrulje, mener de:

 

Kommer ikke til at ligge søvnløs i nat

Kritikken af bandepakken får dog ikke regeringen til at ændre mening. Det slår Mette Abildgaard, politisk ordfører for De Konservative fast. 

- Jeg kommer ikke til at ligge søvnløs i nat over, at nogle af rockernes foretrukne forsvarsadvokater synes, vi er lidt for hårde mod rockerne med denne her bandepakke. Det kan derimod holde mig søvnløs, at der er sket en fordobling af antallet af skyderier på åben gade sidste år, lyder det fra politikeren. 

Så selvom politikeren lytter til kritikken, bliver der altså ikke ændret ved bandepakken, som hun mener har opbakning i befolkningen.  

- Jeg ved godt, at der er nogen i dommerbestanden, som har bekymringer i forhold til mininumsstraf og der er heller ikke mange tilfælde, hvor vi bruger det i Danmark. Men det er noget danskerne i meget høj grad bakker op om.

Ligeledes argumenterer hun for, at exitprogrammerne giver rigtig god mening, således at hvis man er dømt efter bandeparagraffen, kun kan komme på prøveløsladelse, hvis man indgår i et exitprogram.

Forbud mod at vende tilbage

Samtidig påpeger hun, at mange vender tilbage til ny bandekriminalitet, når de bliver løsladt. Det skal det såkaldte opholdsforbud forhindre. Således kan en løsladt i helt op til 10 år få forbud mod at vende tilbage til det område, hvor man har begået kriminalitet. 

- Det har også betydning, at vi ikke skal have de her mennesker rendende rundt på gaden, hvor de kan skabe utryghed. Derfor ser jeg ingen grund til at prøveløslade dem medmindre det er fordi, vi kan være sikre på, at de kan komme ud af det her miljø. Det kan vi, hvis vi får dem ind i et exitprogram. 

Og med 35 forskellige initiativer - nogle hårdere og andre af blødere karakter, mener Mette Abildgaard, at man nu har fundet en måde at komme banderne til livs. 

- Alt andet lige så tror jeg på, at det samlet set vil bidrage til, at vi får flere bag tremmer, som er formålet med denne her bandepakke.

 

 

Vaccine

Regionsrådsformand om vaccinekaos: - Alt for mange får invitationer

Pia Ebdrup ny

play Pias tænder smuldrer væk - har fået regninger for 150.000 kr.

img_0509.jpg

Efterskoleelever strejker: Stine vil have garanti for genåbning

melissa og julia grenaa gymnasium 2

På trods af lave smittetal: Julia og Melissa må stadig ikke komme i skole

Skærmbillede 2021-02-25 kl. 06.12.20

Hvornår kan du igen rejse til udlandet? Her er syv eksperters bedste bud

Eva Damholdt

Evas bolig skal sælges: - Det kommer til at ødelægge mit liv