Tre LTF-medlemmer overfalder bandefælle i Aarhus

Personen, der blev overfaldet, menes at være med i samme bandegruppering som gerningsmændene

Foto: Scanpix

En person er blevet overfaldet i Bispehaven i Aarhus. Politiet har anholdt tre personer.

Alle fire personer har forbindelse til bandegrupperingen Loyal To Familia (LTF).

Læs også Slæbt ud af bilen og bortført: To personer fremstilles i grundlovsforhør

De fire personer opholder sig alle på Politigården i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.

Vi er massivt til stede derude i øjeblikket og får dem anholdt på noget nær fersk gerning

Per Bennekov, Østjyllands Politi

De tre personer overfaldt en fjerde person med slag og spark. Overfaldet fandt sted i Bispehaven i den vestlige del af Aarhus. 

De tre formodede gerningsmænd er henholdsvis 25, 26 og 20 år. De er alle fra Aarhus-området og kommer alle fra bandegrupperingen LTF.

Den forurettede er 19 år, oplyser politiet.

- Der er vidner, der ser overfaldet og ringer til alarmcentralen klokken 21.38. Vi er massivt til stede derude i øjeblikket og får dem anholdt på noget nær fersk gerning, fortæller Per Bennekov, vagtchef hos Østjyllands Politi. 

Læs også Politiet anholder 25 bande-medlemmer i det vestlige Aarhus

Nu skal vi se, hvad der er op og ned i sagen, og så tager vi stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, fortæller vagtchefen.

Alle fire personer opholder sig lige nu på Politigården i Aarhus, men de ønsker ikke at hjælpe politiet med opklaringen af sagen.

Radikale Venstre foreslår blandt andet, at østjyske betjente skal undtages fra grænseovervågning, så de kan fokusere på indsatsen mod banderne i Aarhus. Se mere herunder:

01:35 Luk video