Dokumentar afslørede svigt: Sådan går det på skandaleramt plejehjem i dag
Efter kras kritik af plejehjem i Aarhus er der kommet ny ledelse, nye værdier og mange nye medarbejdere til.
89-årige Ruth Stenfeldt Jensen er lige vågnet i sin toværelseslejlighed.
To plejere banker på hendes dør, tænder lyset og siger godmorgen til hende. De er iklædt ens mørkeblåt tøj.
Hun bor på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.
Det er det plejehjem, der for lidt over to år siden blev landskendt, da TV 2 i dokumentaren ’Plejehjemmet bag facaden’ med skjult kamera dokumenterede massivt omsorgssvigt over for den nu afdøde Else Marie Larsen.
Familien til Else Marie Larsen havde indvilliget i at opstille de skjulte kameraer i Else Marie Larsens lejlighed. Sidenhen er flere plejere blevet sigtet for overtrædelse af straffeloven.
I dokumentaren så man, hvordan flere af de anonymiserede ansatte på Kongsgården bevidst undlod at skifte ble på Else Marie Larsen, og hvordan plejerne lod den 90-årige demente kvinde hænge i en loftslift i syv minutter, selvom Else Marie Larsen gentagne gange udtrykte stærke smerter og ville sættes ned. Else Marie Larsen døde i starten af maj i år.
Ledelsen på plejehjemmet er i dag skiftet ud. Det samme er flere af de ansatte.
TV 2 besøger plejehjemmet en morgen for at se, hvordan forholdene er blevet ændret efter dokumentaren. Ruth Stenfeldt Jensen har samtykket til, at TV 2s journalister må være med inde hos hende.
Ruth Stenfeldt Jensen ligger i sin seng, der kan indstilles på et hav af forskellige måder. Plejerne rigger til omkring hende og har blandt andet kørt en særlig stol – en såkaldt carendo-stol – hen til sengen, der skal gøre morgenplejeritualet mere behageligt for borgeren.
- Vi lægger meget vægt på, at Ruth er med i det her, og at hun har en oplevelse af, at det er på hendes præmisser, at vi er her, lyder det fra ergoterapeut Mette Thisgaard.
Hun er ved at lære sin kollega op i at bruge den særlige stol. Ingen af dem var ansat, da scenerne fra ’Plejehjemmet bag facaden’ udspillede sig.
Plejehjem er et hjem
Siden dokumentaren er der gjort en række ting for at forbedre plejen af de ældre på Kongsgården.
Den nye ledelse har udarbejdet et værdisæt, hvor der blandt andet er fokus på den enkelte borgers selvbestemmelse og på, hvordan man som plejepersonale taler til borgerne.
- Det er ikke os, der bestemmer, hvordan livet skal være nu, fordi man kommer på plejehjem. Plejehjemmet er borgerens hjem, så vi indretter os efter borgeren, det er ikke borgeren, der skal indrette sig efter os, siger Anette Sindberg, der er forstander på Kongsgården.
Derudover bliver der i værdisættet lagt vægt på god kultur, høj faglighed, at beboere kan lide at være der, og at pårørende kan lide at komme på besøg. Det er også vigtigt for ledelsen, at de pårørende er trygge ved at gå igen og har vished om, at deres ældre bliver passet godt på.
Der er for eksempel blevet indført omfattende introduktionsforløb, så alle ansatte ved, hvordan man bør opføre sig, og der bliver holdt kurser om, hvordan man skal tale med borgerne, de pårørende og de ansatte imellem.
Meget svære tider
Dokumentaren fra 2020 viste plejere, der talte om en borger, og ikke til en borger. Blandt andet i forbindelse med, at Else Marie Larsen havde fået et tryksår på foden. Plejerne sagde, at det ”stank” og ”var klamt”. De havde diskussionen hen over hovedet på Else Marie Larsen, der lå i sin seng.
Navnet på plejehjemmet blev landskendt i forbindelse med historier om omsorgssvigt i den periode.
Christian Budde (V), sundheds- og ældrerådmand i Aarhus Kommune, fortæller, at situationen på Kongsgården var en ”træls sag”, men at der var god læring i det.
- Jeg fik også ondt i maven, det tror jeg alle danskere gjorde, men jeg er stolt af, at vi kan fremhæve Kongsgården og sige, at det er et af mange plejehjem, hvor vi er stolte af den indsats, der er blevet udført, siger Christian Budde.
Dokumentaren satte også sit tydelige aftryk på hverdagen på Kongsgården.
- Det har været meget, meget svære tider. Men vi har vendt det til noget positivt og startet helt fra bunden og kompetenceafklaret alle medarbejdere, siger forstanderen og tilføjer, at hun uden at blinke ville lade ”sin gamle mor” flytte ind på Kongsgården i dag.
I kølvandet på dokumentaren fortæller Anette Sindberg, at det var svært at rekruttere personale, og flere stoppede blandt andet på grund af trusler. Nu, hvor billedet er vendt, er flere blevet interesseret i at arbejde der.
Kan du være sikker, at det ikke sker igen på det her plejehjem?
- Man kan jo aldrig give en garanti, men vi arbejder med, at vi har tillid til vores medarbejdere, og vi taler rigtig meget om kultur og adfærd både i ansættelsen og medarbejderudviklingssamtaler, siger Anette Sindberg.
Vælger egen morgenmad
Inde på Ruth Stenfeldt Larsens værelse spørger Mette Thisgaard, hvad hun kunne tænke sig at have på. Efter at flere ting er blevet taget ud af klædeskabet og lagt tilbage, beslutter beboeren sig for en hvid bluse og en lang, hvid nederdel.
Ruth Stenfeldt Jensen bliver spurgt, om hun vil have sorte eller lyse strømpebukser på, og hun svarer prompte, som om plejeren havde spist søm:
- Sgu da ikke de sorte!
Borgerne meddeler plejerne om morgenen, hvilken morgenmad de kunne tænke sig, og hvor de gerne vil have den serveret. Ruth Stenfeldt Jensen vil gerne have en bolle med smør og to stykker ost og to glas mælk.
Hun vil gerne spise det ovre hos sin kæreste, der bor på samme etage på Kongsgården. De er ikke gift, men forlovede, fortæller hun.
Den ene plejer går over for at se, om han er vågen, så han ikke bliver taget på sengen – i bogstavelig forstand.
Lidt efter kommer hun tilbage med Ruth Stenfeldt Jensens morgenmad. Kæresten er ikke vågen endnu, og så mener Ruth Stenfeldt Jensen, at det nok også er bedst at lade ham sove længe.
Og hun er glad for at bo på plejehjemmet.
- Jeg får en god behandling. Jeg kan ikke finde på noget ufordelagtigt at sige. Personalet tager mange hensyn til os, siger Ruth Stenfeldt Jensen ved morgenbordet.