Antallet af brud på tilhold er på himmelflugt

Antallet af brud på tilhold er mere end fordoblet.

Siden 2017 er der nemlig sket en stigning på 145 procent, hvad angår registrerede tilholdsovertrædelser. Det viser en opgørelse fra Rigsadvokaten, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Stigningen er "opsigtsvækkende", mener David Sausdal, som er lektor i kriminologi ved Lunds Universitet.

- Det er ikke normalt noget, som man ser inden for andre kriminalitetsområder, siger han.

Konkret viser tallene, at der i 2017 var registreret 2976 brud på tilhold, men i 2022 var antallet steget til 7296.

5587 ud af de 7296 overtrædelser er begået af 13 personer, oplyser Rigsadvokaten. De 13 personer har i gennemsnit brudt deres tilhold 430 gange.

Havner nederst i bunken

Ifølge David Sausdal kan den dramatiske stigning være positiv, da den kan opfattes som, at færre personer, særligt kvinder, tøver med at anmelde brud på tilhold end tidligere. Det skyldes, at der de seneste år har været et øget fokus på vold mod kvinder og partnervold, tilføjer han.

Men ifølge kriminologen kan tallene også vise, at en negativ tendens er ved at brede sig som en steppebrand – nemlig, at tilhold brydes flere og flere gange.

Her vender David Sausdal blikket mod politiet. For myndighedens lange sagsbehandlingstider kan være en årsag til, at en gerningsperson kan bryde sit tilhold gentagne gange, før det får en konsekvens.

- Chikane ligger ikke så højt på dagsordenen hos politiet som bandekriminalitet og fysisk vold. Det er ofte en af de ting, som havner nederst i bunken, fortæller han til TV 2.

Desuden lyder det fra David Sausdal, at politiet oplever ressourcemangel og derfor har svært ved at behandle nogle sager inden for en overkommelig tidsramme.

- Politiet har svært ved at få enderne til at mødes, og det er blandt andet fordi, at de varetager opgaver, som er politiske, siger kriminologen, der nævner grænsekontrol og minksagen som eksempler.

Han tilføjer, at politiet har mindre tid til at levere på bestemte områder, når de er mere efterspurgt politisk, og det er noget, som er blevet pointeret i de senere år.

Fatale konsekvenser

Laura Kirch Kirkegaard, direktør for Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), er bekymret over stigningen i brud på tilhold.

- Vi hører på krisecentrene, at voldsudøveren ofte ikke oplever alvorlige konsekvenser af at bryde tilhold, og derfor føler de voldsudsatte, at de ikke kan bruge tilholdet til noget, siger hun.

Hun understreger, at gentagne brud på tilhold bør have konsekvenser, da det er forbundet med en særligt stor sikkerhedsrisiko. I værste fald kan gentagne overtrædelser af tilhold have fatale resultater, lyder det fra direktøren.

Hun henviser til en sag fra 2021, hvor en 41-årig kvinde blev skudt og dræbt af sin eksmand for øjnene af sine to børn. Eksmanden havde et tilhold mod kvinden, og det var blevet brudt mere end 30 gange før drabet. Der gik 2 år og 9 måneder, fra at manden fik tilholdet, til at han begik drabet.

Ifølge Laura Kirch Kirkegaard kunne drabet måske være undgået, hvis manden var blevet stillet for en dommer og havde fået en dom for overtrædelserne af tilholdet i rimelig tid.

Hun tilføjer, at stigningen i antal brud på tilhold for voldsudsatte kan opleves som et udtryk for, at myndighederne er ligeglade med, at volden mod ofret fortsætter.

- Volden er måske ikke længere fysisk, men chikane, stalking og psykisk vold er fortsat vold, og det bør tages meget alvorligt, siger hun.

Sager hober sig op

Ifølge kriminolog David Sausdal er det ikke kun politiet, som nedprioriterer sager om overtrædelser af tilhold. Hos domstolene er sagsbehandlingstiden nemlig alt for lang, mener han, og det er Eva Smith, juraprofessor emerita på Københavns Universitet, helt enig i.

- Hvis du anlægger en sag, og der ikke sker noget, så kommer den næste sag, og så bliver der pludselig flere sager. Jo mindre der sker fra domstolenes side, jo flere sager hober sig op, fortæller hun.

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid fra anmeldelse til dom

Desuden påpeger Eva Smith, at særligt sager om blandt andet vold prioriteres over andre sager som eksempelvis tilholdsovertrædelser, og det, mener hun, er ”en anelse uansvarligt”, da det vil betyde, at nogle sager skal tilbringe længere tid i køen.

- En stalker vil blive ved med at bryde sit tilhold, medmindre nogen træder ind og afbryder det, fortæller professoren.

Hun tilføjer, at domstolene også mangler ressourcer, og for at presse de lange sagsbehandlingstider ned er det særligt flere dommere, der er brug for.

Gør indtryk på justitsminister

TV 2 har forelagt Justitsministeriet og Rigspolitiet kritikken. Tenna Wilbert, som er ledende politiinspektør hos Rigspolitiet, afviser, at politiet skulle have nedprioriteret området.

- Der har været en række lovgivningsmæssige initiativer omkring kriminalisering af psykisk vold og stalking, som også har været med til at sætte fokus på det her område. Så jeg kan ikke genkende billedet af, at det (sager om tilholdsbrud, red.) ikke er noget, som politiet prioriterer.

Gennemsnitstiden fra anmeldelse om brud på tilhold til sigtelse i 2020, 2021 og 2022 lå på henholdsvis 28, 41 og 21 dage, oplyser myndigheden, og det er ifølge Tenna Wilbert ikke lang tid, når man tænker på de efterforskningsskridt, som politiet skal foretage.

I et skriftligt svar lyder det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), at stigningen i brud på tilhold gør et indtryk på ham, for "hver eneste overtrædelse er alvorlig, og der skal sættes ind over for dem, der gentagne gange bryder et tilhold eller udsætter andre for stalking".

- Det er vigtigt, at man som offer for chikane eller stalking oplever, at der hurtigt bliver taget hånd om sagen, og at det har klare konsekvenser for dem, der bryder et tilhold eller begår stalking.

Peter Hummelgaard tilføjer, at et bredt flertal i Folketinget de sidste år har lavet en række tiltag på området. I alle politikredse er der blandt andet oprettet specialiserede teams med specialuddannede nøglepersoner, der skal løfte behandlingen af sager om blandt andet stalking, lyder det.

- Det er dog ikke ensbetydende med, at vi er i mål. Regeringen vil blandt andet se på muligheden for at øge brugen af tilhold, og jeg er åben for at drøfte, om der er behov for at gøre mere, fortæller justitsministeren.