Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

Positivprocenten er faldet og ligger lørdag på 0,32. Samtidig er antallet af indlagte det laveste i mere end tre måneder.

Der er det seneste døgn registreret 520 smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut, SSI.

I samme periode er fem personer døde med sygdommen.

Lørdagens tal er baseret på analyse af 163.291 prøver, og det giver en positivprocent på 0,32. Fredag lå det tal på 0,38.

Overlæge: Pas på med hurtig genåbning

Det er femte dag i træk, at der bliver konstateret over 500 nye coronasmittede i Danmark.

Og det viser, at vi ikke har fuld epidemikontrol endnu, lyder det fra ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital, Svend Stenvang Pedersen.

Der er dog ifølge overlægen intet overraskende i dagens tal.

- Det er mere smittefarlige varianter, vi har med at gøre nu. Det er det, der driver smitten, siger han.

Selvom der er restriktioner i størstedelen af landet, er det ikke nok til at dæmme op for smitten. Derfor håber Svend Stenvang Pedersen også, at politikerne vil være forsvarlige, når der lempes på retningslinjerne.

- Man leger med ilden, hvis man laver en for stor genåbning af Danmark, siger han.

Antal indlagte falder

Det seneste døgn er 27 blevet indlagt, hvilket giver et samlet antal indlagte på 217 personer. Det er det laveste antal siden 11. november.

Skærmbillede 2021-02-27 kl. 15.06.26

44 af dem ligger på intensivafdelingen. Her får 23 hjælp til at trække vejret af en respirator.

Fredag lå antallet af smittede på 530 nye tilfælde på et døgn. Samtidig blev det meldt ud, at den britiske variant fyldte knap 65 procent af de analyserede positive prøver i hele uge 7.

Skærmbillede 2021-02-27 kl. 15.07.54

Som følge af coronasituationen i landet har statsminister Mette Frederiksen (S) inviteret lederne af de politiske partier på Christiansborg til en række møder om sygdommen.

Dagsordenen for møderne, der starter mandag, er den videre genåbning af samfundet, udrulningen af vacciner og den langsigtede strategi for håndteringen af pandemien.

Clip0001-kopi.MXF.00_57_11_20.Still001

Isabel modtog uønsket penisbillede, men anmeldte det ikke: - Det var for skamfuldt

Politiaktion

Stor politiaktion efter voldsomt husspektakel lørdag aften - to personer anholdt

20201014-131336-A-1920x1277we

Regn, slud og snevejr over Danmark - her er der størst risiko for sne

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk

Ikea Skejby Aarhus IKEA

Genåbningsglæde hos IKEA: Håber ikke alle kommer på tirsdag