Radikal profil skifter valgkreds: Steenberg satser på Aarhus

Det har været en svær beslutning, understreger den radikale politiker, der siden 2011 har repræsenteret Midt- og Vestjylland i Folketinget.

De radikale i Skive og Herning Syd skal på jagt efter en ny folketingskandidat.

Kredsenes nuværende mand på tinge, Andreas Steenberg, har besluttet at lade sig opstille i Aarhus, hvor der er blevet en plads ledig efter Morten Østergaards beslutning om at forlade politik.

Og som medlem af partiledelsen kaster Steenberg sig nu ind i kampen for at sikre en radikal stor opbakning i det østjyske.

- Aarhus og Østjylland er et vigtigt område for de radikale. Både for partiet og mig er det her det rigtige at gøre, men det har også været en svær beslutning. Midt- og Vestjylland har tre gange givet mig lov til at arbejde i Folketinget, og der er masser af mennesker, der har hjulpet mig, givet bidrag og ikke mindst stemt på mig. Derfor er det også vemodigt, siger han til TV MIDTVEST.

Den 37-årige radikale politiker bor i Aarhus. Han har siddet i Folketinget siden 2011 og blev ved valget i 2019 valgt ind med 4444 stemmer.

Der er fire opstillingskredse i Aarhus, og partiet vælger folketingskandidater den 24. april. Den kandidat, der får flest stemmer, vælger først og vil temmelig sikkert vælge den største kreds, Aarhus Øst, hvor Morten Østergaard var opstillet.

Andreas Steenberg siger, at han fortsat vil kæmpe for det midt- og vestjyske område, selv om ikke længere kommer til at stå på stemmesedlen i Vestjyllands Storkreds.

- Jeg takker for den store opbakning, jeg har fået, og vil gerne understrege, at min telefon altid er åben, siger han.

Steenberg er ikke den eneste politiker fra Midt- og Vestjylland, der tager turen Østpå. Lederen af Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, meddelte i oktober, at han også bytter Vestjyllands Storkreds ud med Østjyllands Storkreds.

Se mere her

200421 Magasin Optakt genåbning 17-18 VO

play Magasin åbner med selvrensende gelænder, corona-guider og klistermærker på gulvet

Mark Vilhelmsen

play Restauratør i center: Det er mere end almindeligt svært

IMG_6535

Brandvæsen advarer om brandfare i naturområder

IMG_2807

play Beslutning om solcellepark trækker i langdrag: - Det er en gyser

byretten Randers Retten i Randers domstol pædofilisag

Far risikerer forvarring: Anklaget for voldtægt og overgreb på datter

blå blink politi politibil patrulje

Mand anholdt: Forsøgte at stjæle stort Porsche-skilt

Dagens mest læste