Hjemme-ølbrygning er blevet en populær hobby under Corona: - Det er fuldstændig eksploderet

Hjemmebrygget øl er populært som aldrig før. To virksomheder ved Silkeborg, der sælger brygudstyr, har det seneste år oplevet en kæmpe vækst, så nu er der ansat flere medarbejdere og gang i udvidelser.

Over et år med mange corona-nedlukninger og begrænsninger for fritidsaktiviteter har fået mange til at kaste sig over nye hobbyer. En af dem er ølbrygning.

Hos webbutikken Hjemmebryggeren ved Silkeborg har de tydeligt kunne mærke den øgede interesse for hjemmebrygget øl. Fra 2019 til 2020 har de fordoblet deres omsætning.

- Jeg synes, det gik rigtig godt før Corona, men da Corona startede, der eksploderede det fuldstændigt, og det har været helt vanvittigt, siger Ken Thøgersen, der startede Hjemmebryggeren for 15 år siden.

Han fortæller, at væksten er fortsat ind i 2021, og de allerede nu er 50 procent foran sidste år.

Brewolution udvikler selv meget af deres brygudstyr. Noget af det nyeste er en Ferminator, der er et gæringsskab. Foto: Marie Linddahl, TV MIDTVEST
Brewolution udvikler selv meget af deres brygudstyr. Noget af det nyeste er en Ferminator, der er et gæringsskab. Foto: Marie Linddahl, TV MIDTVEST

375.000 liter øl

I 2020 solgte Hjemmebryggeren over 1.000 ølbrygningsanlæg, og det betyder, at der er kommet over 1.000 nye hjemmeølbryggere på et år. Samtidig solgte Silkeborg-virksomheden også 15.000 bryg-kits, der hver blev til 25 liter øl, så alene med ingredienser fra Hjemmebryggeren blev der i 2020 brygget 375.000 liter øl i de danske hjem.

- Det er jo den vildeste drøm, og det havde jeg slet ikke forestillet mig, hvad det er blevet til i dag, så jeg er nærmest lykkelig. Det har vækstet fuldstændig vanvittigt, siger Ken Thøgersen.

Han er også medejer af virksomheden Brewolution, der sælger brygudstyr til mikrobryggerier og brygbutikker over hele Europa.

- Under Corona-pandemien har vi oplevet, at vi har mistet lidt salg til bryggerisektoren, men vi har til gengæld vundet en hel del på brygbutiksektoren, for folk går mere hjemme og har fået en ny hobby med at brygge øl. Da vi sælger til brygbutikker over hele Europa, har vi oplevet en stor vækst siden maj sidste år, siger Tonny Haarup, der er direktør og medejer af Brewolution, der ligger ved Them, syd for Silkeborg.

Det seneste år er Brewolution gået fra at have otte ansatte til at have 20 i dag, og siden starten i 2012 har virksomheden vækstet hvert år.

- Vi synes hele tiden, at lokalerne er for små, så vi skal udvide, men det er jo et luksusproblem. Kunderne er der, siger Tonny Thøgersen.

Ken Thøgersen startede brygbutikken Hjemmebryggeren i 2006. Det seneste år har han fordoblet sin omsætning. Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST
Ken Thøgersen startede brygbutikken Hjemmebryggeren i 2006. Det seneste år har han fordoblet sin omsætning. Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

I dag har Brewolution 3.500 kvadratmeter lager ved Them, mens Hjemmebryggeren er ved at bygge en ny fysisk butik, hvor private både kan købe ting til ølbrygning, men også komme på kursus og lære teknikken. 

Du kan se hele afsnittet om Hjemmebryggeren her

Fitness Horsens

Stor utilfredshed med lokal nedlukning: Borgmester vil have kigget på reglerne

Skærmbillede 2021-05-09 kl. 13.45.53

play Landsby plaget af hensynsløse bilister: - I går var det helt vanvittigt

Mallorca

liveblog COVID-19 LIVE: Snart kan du komme på charterferie igen

Reiner Efterlysning

25-årig forsvundet: Har relation til Ry og Randers

Rygeforbud VTR 1930 Still (1)

play Tobaksfri skoletid: Elever frygter kontrol og overvågning

20_percent

play VIDEO: Båd overtændt i Grenaa - ejer viste stor kølighed

Dagens mest læste