Bonderøvene og verdens-stjernerne: Frank Panduro siger farvel
Springsteen, U2 og Madonna sammen med andre stjerner sat Horsens på det musikalske verdenskort. Manden bag, Frank Panduro, går på pension om få dage
Frank Panduro har gennem 25 år været Danmarks førende kultur-købmand. Han har skabt utallige folkevandringer, når musikalske verdensstjerner har gæstet Horsens.
Om få dage - den 1. januar - stopper han som direktør for Horsens & Friends. Dermed slutter en epoke. Først i fire kortere og til sidst et timelangt program fortæller TV SYD den fantastiske historie om de 25 år, der forandrede Horsens og omegn.
Vi hører musikken med blandt andre Bob Dylan, David Bowie, Rolling Stones, Paul McCartney, Elton John, Bruce Springsteen, U2 og Metallica. Og programmerne giver os også alle de sjove historier om stjernerne bag scenen.
God fornøjelse!
Program 1: Da Gud kom til byen…
Program 2: The Fab Four
Program 3: Verdens største rock-cirkus
Program 4: Franks farvel
Program 5: Det lange program