TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
1. okt 2020, kl. 05:40
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Penge til musikcafé for udsatte: Men det er langt fra nok

Musikprojekt for udsatte borgere i Syddjurs er kommet på det kommunale budget, men det er stadig uvist om Kafé Kolind kan fortsætte musikundervisningen.

Søstrene Marie og Anne Sofie Frausing Christiansen er to af de faste musikere i Balladebandet. De håber begge, at projektet kan fortsætte.
Søstrene Marie og Anne Sofie Frausing Christiansen er to af de faste musikere i Balladebandet. De håber begge, at projektet kan fortsætte.
  • Thomas Gam Nielsen THNI medarbejderbillede
    Thomas Gam Nielsen
    Lokalreporter i Syddjurs Kommune

Slaget blev vundet, men kampen er langt fra forbi. 

Sådan kan følelsen hos Kafé Kolind opsummeres for tiden. Forud for de kommunale budgetforhandlinger slog stedet på tromme for deres succesrige musikprojekt Balladebandet.

Musikundervisningen er blevet et fast holdepunkt i mange udsatte borgeres hverdag, og via eksterne rapporter er projektets effekter dokumenteret. 

Don Zano1
Læs også:
Video vækker vrede - ridelærer slår hest med kost

- Det er første gang, jeg mærker en umiddelbar spontan glæde ved noget, som jeg bare gør med mine hænder. Det er ubeskriveligt, hvor meget godt det har gjort for mig, har brugeren Anne Sofie Frausing Christiansen tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.

Det er alt sammen godt, men de er ved at løbe tør for penge, og derfor sendte Kafé Kolind en ansøgning af sted til Syddjurs Kommune på 900.00 kroner. 

Det er klassikere til nye hits, som musikerne i projektet øver.
Det er klassikere til nye hits, som musikerne i projektet øver.

Det opråb har politikerne hørt og honoreret med 100.000 kroner årligt de næste fire år. 

- Vi er rigtige glade for pengene og anerkendelsen, siger Bente Fogh Møller, daglig leder af Kafé Kolind:

- Men det redder ikke musikprojektet, for det dækker ikke de udgifter, der er ved at drive det videre.

Kan blive nemmere at søge fonde

I forvejen modtager Kafé Kolind i omegnen af 900.000 kroner årligt af Syddjurs Kommune til at drive deres sociale arbejde.

Derfor kan det lyde af meget, at de ansøger om yderligere 900.000 kroner årligt, men et fagligt stærkt musikprojekt med konkrete resultater koster penge, forklarer Bente Fogh Møller.

Læs også:
Marie tør godt være VIP-gæst: - Jeg har gået rundt som en zombie

- Der er lønninger til musikpædagog, husleje og udstyr, og så arrangerer vi årligt en stor musikfestival for udsatte borgere fra hele landet, siger hun.

I år skulle Sussie og Leo have spillet, men festivalen blev aflyst i sidste øjeblik pga. coronasituationen. 

Konkret vil Bente Fogh Møller nu bruge lovningen på 100.000 kommunale kroner i jagten på at fortsætte projektet. 

-Det er et positivt signal og et kvalitetsstempel, at kommunen støtter projektet, siger hun.

Musikpædagog Daniel Demsitz er leder af projektet og også fast trommeslager i de forskellige bands.
Musikpædagog Daniel Demsitz er leder af projektet og også fast trommeslager i de forskellige bands.

I projektets første to leveår har SATS-puljen støttet projektet, og Kafé Kolind har forsøgt at finde andre donorer - dog uden held endnu.

- Vi har to fonde, som har svaret, at vores projekt er fantastisk, og at vi kan vende tilbage igen næste år. For lige nu er de pålagt at fokusere på corona i deres tildelinger, men det er bare vildt problematisk for os, for vi har ikke et år, siger Daniel Demsitz, der er musikpædagog og projektleder i musikprojektet. 

På budget i 11. time

Syddjurs' budgetforlig var et smalt forlig med kun Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Socialdemokraten Jan Fischer anerkender, at det var Dansk Folkeparti, som tog forslaget om de 100.000 kroner med til forhandlingsbordet. 

- Og vi beholdte forslaget, efter de var ude af forhandlingerne, og alle partier bag budgettet bakker op om bevillingen, siger Jan Fischer, som også er formand for social- og ældreudvalget i Syddjurs.

Hør flere af musikprojektets brugere fortælle, hvilken forskel Balladebandet gør for dem.

Han ved godt, at de 100.000 kroner i sig selv ikke holder projektet kørende.

- Vi viser vores velvilje, og når en kommune bakker op, så kan det blive lettere at ansøge eksterne fondsmidler, siger han.

Hvorfor ikke give det fulde beløb, som Kafé Kolind mener, det koster at fortsætte projektet?

- Der er ikke noget, jeg hellere ser, end at musikken fortsætter med at spille i Kafé Kolind, men som politikere er vi også ansvarlige for at varetage en række skal-opgaver på social- og ældreområdet, og der er ikke penge til det hele.

facebook twitter mail

Mest sete

  • dødsulykke pederstrupvej

    Frontalt sammenstød: Motorcyklist død

  • skildpadde i gudenå

    Midt på familiens kanotur dukkede et usædvanligt syn op

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • kondom sexogsamfund sex og samfund

    Kæmper for klamydiafrie studenter: Deler 2500 kondomer ud

  • Cita

    Dobermann'en Cita donerer blod for at redde liv

  • bo vestergaard hansen

    'For stor til at deltage i møde': Politiker raser over kollega

  • 20200407-151421-L-5497x3174ma

    Nedlægger gratis parkering fra på mandag

  • Liveblog
    frank drabssag

    Alt fra dagens retsmøde: Holder pizzaaften imens han ligger død i garagen

  • Mindesten split

    Mindesten for ung skuddræbt rejst ved gymnasium

  • Kirkestien Allingåbro

    31-årig anholdt for at vise penis til fremmed kvinde

  • Skærmbillede 2023-06-09 kl. 14.06.38

    To uheld på fem minutter skabte kø på motorvejen

  • CLF - 080623 Manglende græsslåning 1930 - 080623 Still

    Lader græsset gro ved børnehaver og vuggestuer

  • ambulance

    16-årig i kritisk tilstand efter uheld

  • Line sanker

    Line spiste ukrudt til smerterne gik væk: Her er fem urter, du kan finde lige nu

  • Stensagerskolen

    Kæmperegning: Skolebyggeri bliver 40 millioner kroner dyrere

  • Aarhus Universitetshospital AUH sygehus Skejby

    Sygehus vil søge hjælp fra udlandet efter to kirurgers opsigelser

  • Brandvæsen, 112, brandbil

    Lastbil med ild i ladet antændte flere brande

  • politi 112 betjent betjente politibetjente politigenre

    Dement kvinde fundet i god behold

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.