Kommune vil sende regning og ansvar videre til Bjarne og naboerne
I Elsegårde Strand ved Ebeltoft frygter en række sommerhusejere, at de ender med en kæmpe regning.
Bjarne Lund Mikkelsen og grøften i baghaven har én ting til fælles.
- Jeg er født i 1942, og der står også 1942 på betonen derhenne, siger han, mens hans peger på stedet, hvor vandet forsvinder ind i en rørledning.
I 80 år har vandet rislet igennem grøften og videre ud i Kattegat.
Tiden har sat sit præg på grøften, men i de 50 år, Bjarne Lund Mikkelsen har haft sommerhus, har kommunen vedligeholdt og holdt grøften fri.
Men står det til forvaltningen og et enigt miljøudvalg, bliver det fremover Bjarne Lund Mikkelsen og hans nærmeste naboers ansvar.
- Det er helt ude i hampen, siger han og fortsætter:
- Vi dræner et kæmpe område, og vi har kun problemerne ved, at vandet løber i vores baghaver. Så er det kun rimeligt, at det er fællesskabet, som betaler for det.
Ingen væsentlig offentlig interesse
Indtil nu er Syddjurs Kommune uenige i den holdning.
De mener, at Tuekærgrøften og to nærliggende vandløb hverken har stor offentlig eller naturmæssig interesse.
Derfor er det, ifølge både forvaltningen og det ansvarlige fagudvalg, kun rimeligt, at de nærmeste naboer til grøften får ansvaret.
- Der er meget fornuft i, at en sommerhusejer ved Ebeltoft er underlagt de samme vilkår som en fritidslandmand andre steder i kommune, siger udvalgsformand for natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen (SF).
Da Syddjurs Kommune blev dannet af fire tidligere kommuner i 2007, var der store forskelle på, hvem der betalte for at holde vandløbene i god stand.
Særligt i den tidligere Ebeltoft Kommune var det ofte kommunen og ikke private, som stod tilbage med regningen. For at gøre det ens for alle, har Syddjurs Kommune udpeget 51 vandløb og grøfter, som kan privatiseres.
- Vi vil gerne have, at der gælder ens vilkår for alle på tværs af kommunen, men det står lodsejerne frit for at lave et lav, der hæfter solidarisk for hele området, siger Kim Lykke Jensen.
Loven stiller dog kun krav til de jordejere, som direkte har jord ud til grøften, så kommunen kan kun opfordre hele området til at dække udgifterne, men de kan ikke kræve det.
Indtil nu er 15 vandløb privatiseret, og nu står Tuekærgrøften og tre andre vandløb for tur.
Kommunen har allerede gravet flere gange i år
Ikke langt fra Bjarne Lund Mikkelsen har Jørn Utzon sommerhus.
Han kan ende med at stå tilbage med den største regning af dem alle.
- Det kan koste mig 50.000-75.000 kroner om året, så jeg vil ikke have råd til at beholde sommerhuset, siger Jørn Utzon.
I 50 år har familien haft flot havudsigt til Kattegat og øen Hjelm, mens vandet har løbet under grunden og ud i Kattegat.
Tit sander grøften til på hans strandstykke, og allerede i år har Syddjurs Kommune gravet grøften fri for sand mindst to gange.
- Og der kommer ikke en eneste dråbe vand fra min grund ud i det vandløb. Det løber i rør under min jord, siger Jørn Utzon.
Vandløbet dræner et område på godt 500 hektar, og den snor sig i alt 4,3 km gennem landskabet.
Hvis det bliver Jørn Utzons ansvar at holde det sidste stykke fri for sand, kan han også hæfte, hvis manglende passage fører til oversvømmelser hos naboerne.
- Jeg skal pludselig betale rigtig mange penge for, at andre mennesker kan komme af med deres overfladevand, siger han.
Men I kunne slå jer sammen og splitte den årlige udgift?
- Det er jo ikke bare mine naboer, som leverer vand. Vandet kommer fra marker og skov og helt nede fra Øer. Det har altid været et offentligt ansvar at stå for den udgift, og jeg mener, det er et kommunalt ansvar lige her.
Tror ikke på garantier
Lige nu er sagen i høring, og intet er endeligt endnu, understreger udvalgsformand Kim Lykke Jensen (SF).
- Vi kigger høringssvarene igennem og tager en beslutning derefter. Hvis det bliver privatiseret, så kan jeg garantere for, at vandløbet bliver overdraget i fornuftig kvalitet, som ikke kommer til at kræve de store investeringer fremadrettet, siger han.
Det kræver loven sådan set også, men sommerhusejer Jørn Utzon stiller stadig spørgsmålstegn ved den garanti.
I 2020 brugte kommunen eksempelvis 142.000 kroner, da røret under en nabogrund brød sammen.
Derfor frygter Jørn Utzons også, at lignende usete problemer kan koste ham dyrt i fremtiden.
- Jeg tror ikke på den garanti, for vejret bliver mere og mere ustabilt, så problemet bliver i hvert fald ikke mindre i fremtiden end nu, og mine naboer risikerer også at blive oversvømmet.
Men hvorfor er det kommunalt problem og ikke jer sommerhusejeres problem?
- Fordi vi modtager noget vand, som ikke er vores.
Den endelig beslutning bliver formentlig taget i løbet af foråret, når høringsperioden er slut, og udvalget og byrådet har behandlet sagen.