Kommune er blevet populær som aldrig før
De seneste par år er der for alvor kommet gang i tilflytningen til Syddjurs Kommune, og det kan mærkes i de mindre byer på Mols.
De seneste fire år er indbyggertallet i Syddjurs Kommune vokset med omkring 1.500 , så kommunen nu har knap 44.000 indbyggere.
Natur, ro og endda muligheder for at surfe er blandt andet de ting, som har gjort eksempelvis Helgenæs i Syddjurs Kommune et populært sted at flytte til.
Læs også
Søren og Signe Thuesen er blandt de nye tilflyttere i Helgenæs.
- Vi flyttede hertil for naturen, landsbyfællesskabet og alle de aktiviteter man kan lave herude, siger Signe Thuesen.
Borgmester glæder sig
Det stigende indbyggertal glæder borgmesteren i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen (S).
- Selvfølgelig er jeg glad. Og jeg er især glad for, at det sker i hele Syddjurs Kommune.
Ifølge borgmesteren er udviklingen sket mere eller mindre af sig selv.
- Netop den her mund til mund, det har virkelig virket for os, siger Michael Stegger Jensen, og han frygter heller ikke, at kommunen vokser sig over hovedet.
Kommune med vokseværk:
2022 | 2021 | 2020 | 2019 | 2018 | 2017 |
---|---|---|---|---|---|
43.596 | 43.168 | 42.962 | 42.768 | 42.468 | 42.021 |
Især tilstrømningen til Helgenæs glæder borgmesteren, og Søren og Signe Thuesen har da heller ingen planer om at forlade næsetippen foreløbig.
- Vi er vist ved at slå rødder, siger Signe Thuesen.