Kajakroer sad fast i fiskegarn
En kvinde blev torsdag fanget på havet ved Ebeltoft
30. jul 2015, kl. 18:52
Mere end 30 dage gammel
Brand og Redning Djursland rykkede sent torsdag eftermiddag ud til det, de frygtede var en drukneulykke i havet ved Ebeltoft.
Heldigvis var det dog ikke så slemt.
En kvindelig kajakroer var ifølge brandvæsnet blevet fanget i noget fiskegarn ude på havet:
- Hun har råbt op, og der var kommet nogle mennesker hende til undsætning, så hun var reddet op, da vi kom derud, siger indsatsleder Jan Recke til tv2oj.dk.
Kvinden er ifølge indsatslederen i god behold:
- Hun havde siddet der rigtig længe, men hun har det godt.
Årsagen til, hvorfor kvinden var kommet i karambolage med fiskegarnet er uvis.