Gå på jagt efter fortidsfund
Du har nu muligheden for at være med til en arkæologisk udgravning ved Mols Bjerge
Har du en arkæolog gemt i maven? Så har du nu mulighed for at deltage i udgravningen ved Mols Bjerge.
Nationalpark Mols Bjerge og Museum Østjylland inviterer interesserede til at kigge forbi udgravningen å Porskærvej 48 ved Knebel i perioden 29. juni til 21. august hver dag fra 10-16 p.
Hver tirsdag er der mulighed for selv at gribe graveske og gå på jagt efter fortidsfund.
- Ingen af os arkæologer ved, hvad der dukker op i udgravningen. Det er jo det evigt spændende ved at være arkæolog, siger udgravningsleder Esben Kannegaard i en pressemeddelelse.
Man ved dog, at der på stedet for cirka 2000 år siden har ligget en jernalderlandsby.
- Hvad, der dukker op af mulden, kan være alt fra potteskår og knoglestumper til mønter, arbejdsredskaber og smykker, hvis vi er rigtige heldige, siger Esben Kannegaard.
Udgravningsområdet er 1.500 kvadratmeter stort, men det dækker kun en lille del af den jernalderlandsby, der har ligget på stedet.
Der er gratis at deltage i udgravningen, hvor både børn og voksne er velkomne.