Fregatten på vej til søs
Vandstandstigning kan betyde ny restaurering
For første gang siden fregatten Jylland kom i tørdok i Ebeltoft, risikerer den at få vand under kølen igen.
Der mangler kun en vandstandsstigning på 38 centimeter, før vandet fra Ebeltoft Vig løber oven ind i tørdokken. Det siger fregattens direktør Benno Blæsild til DR Østjylland:
-Vi er under en halv meter vand fra en gammel drøm for mange af vores gæster - nemlig at Fregatten Jylland atter engang flyder på de store have. Det ville ikke være den bedste julegave, hvis fregatten pludselig står i vand. For det er en ikke forberedt til.
Der er lavet et hul i bunden, så vandet kan løbe ind i skibet. Ellers ville opdriften gøre at stålkonstruktionen, som Fregatten Jylland står i, ville rive det hele fra hinanden, fordi skibets opdrift ville skabe nogle frygtelige kræfter.
- Vi beder til, at det ikke sker. Hvis det sker, må vi tage en oversvømmelse af hovedskibet. Det ville bestemt være en træls ting for det gamle skib. Det ville rent faktisk kræve en ny restaurering, siger Benno Blæsild.
Kilde: DR Østjylland