Bilist endte i et vandløb
45-årig kvinde sigtet for spirituskørsel
30. sep 2012, kl. 12:08
Mere end 30 dage gammel
En 45-årig beruset kvinde endte lørdag eftermiddag i et vandløb ved Rosenholmvej i Hornslet.
Den 45-årige kvinde kørte beruset rundt i en stjålet bil - og i en venstrekurve gik det så galt.
- Den 45-årige kvinde har påkørt flere skilte, kørt ud på en mark og tilbage på vejen igen, før hun ender i vandet. Herefter tilbageholder anmelder hende, indtil vi når frem, forklarer Richardt Jakobsen, vagtchef ved Østjyllands Politi.
Hvordan kvinden er kommet i besiddelse af den stjålne bil, er endnu uklart.
Ejeren af bilen er underrettet.