Superstjerne aflyser koncert på Smukfest
Lionel Richie har aflyst sin europæiske tour, hvilket blandt andet går ud over Smukfest i Skanderborg. Afløser er fundet.
Havde man som Smukfest-gænger glædet sig til Lionel Richie på årets festival, bliver man slemt skuffet over denne nyhed.
På sin hjemmeside oplyser festivalen, at aflysningen skyldes corona.
"Det gør han, fordi situationen efter Covid-19 ser forskellig ud rundt om i Europa, hvilket selvfølgelig er noget, der skal tages højde for, når man planlægger en europæisk tur," lyder det på hjemmesiden.
Læs også
Forventer ikke flere aflysninger
Hos Smukfest ærgrer man sig naturligvis over aflysningen.
”Der kom en fantastisk melding fra Statsministeriet i sidste uge, som frisætter de danske sommerfestivaler. Men musikkens verden er global, og der er mange hensyn, når man planlægger store turnéer. Vi forventer ikke flere aflysninger på baggrund af Corona og fortsætter bookingarbejdet – hele programmet er færdigt rekord-tidligt i år i midten af april," lyder det fra booker Mikkel Xavier på hjemmesiden.
Lionel Richie skulle have optrådt torsdag, men hans spot er allerede udfyldt af et nyt navn.
Læs også
Nile Rogers & CHIC skal udfylde hullet. Det er anden gang, Nile Rodgers & CHIC kommer til bøgeskoven i Skanderborg.
Om dem skriver Smukfest på sin hjemmeside:
"Da Nile & CHIC gæstede bøgeskoven tilbage i 2015 blev det en hit-parade udover det sædvanlige, og vi tør godt love, at der er lagt i ovnen til et lige så stort brag af en koncert!"