Smukfest donerer mad
Festivalens overskudsmad går til udsatte
Nu kan udsatte aarhusianere nyde godt af resterne af maden fra årets Smukfest.
Det er Kirkens Korshær i Aarhus, der har modtaget overskudsmaden, og der er nok af den:
- Vi har fire frysere fulde af dejlige ting, siger Morten Aagaard, der er leder af Kirkens Korshær i Aarhus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I Kirkens Korshærs varmestue kommer der hver måned 5.000 narkomaner, hjemløse og andre udsatte personer, så den store mængde mad bliver taget imod med stor glæde:
- Det betyder rigtig meget for os, at virksomheder i byen og Smukfest har øjnene op for, at der er nogle, der har det rigtig svært, og at de bakker op om dem, siger Morten Aagaard.
Se vidoen øverst på siden og hør mere om, hvilken mad Smukfest har doneret.