Områdes huse havde lange liggetider - nu lokker de folk til

Ejer Bjerge ved Ejer Bavnehøj holdt lørdag Åben Landsby, hvor de forsøgte at sælge deres område med alle kunstens regler.

Tidligere var liggetiden på husene ikke noget, de pralede med i området ved Ejer Bjerge. Men siden begyndelsen af 2018 har de solgt 55 boliger i landsbysamfundet ved Ejer Bavnehøj. Det er de stolte af.

I hele området, der består af landsbyerne Tebstrup, Ris, Tåning, Horndrup og Ejer, bor der omkring 3000 personer.

Lørdag forsøgte de at lokke endnu flere til ved at holde åben landsby.

De indviede en ny cykel-teknikbane. I forvejen har de en løbecykel-bane.
De indviede en ny cykel-teknikbane. I forvejen har de en løbecykel-bane.

Det indebar, blandt andet at de 28 boliger, der lige nu er til salg, holdt åbent hus. Derudover kunne interesserede også besøge den lokale landsbyordning, hvor vuggestue, børnehave, skole, sfo og klub er samlet samme sted.

Et af de huse, der lige nu er til salg i Tebstrup ved Ejer Bavnehøj.
Et af de huse, der lige nu er til salg i Tebstrup ved Ejer Bavnehøj.

- Historisk set har liggetiden været ret lang, men vi har solgt 55 boliger siden starten af 18, så der er kommet gang i det, og ideen med det her var at booste det yderligere, fortæller Morten Rose, der er formand for lokalrådet i Ejer Bjerge.

Sparrede en million

En af de familier, der er flyttet til området, fra Aarhus, er ægteparret Helle og Morten Toftegaard og deres to drenge Aske og Lauge.

Familien Toftegaard bor i en landejendom i Tebstrup. Forældrene arbejder i Aarhus, imens børnene går i den lokale landsbyordning.
Familien Toftegaard bor i en landejendom i Tebstrup. Forældrene arbejder i Aarhus, imens børnene går i den lokale landsbyordning.

De vil gætte på, at de har sparret én million ved at købe en landejendom i Tebstrup frem for i et område tættere på Aarhus.

quote Der er 25 minutter fra Tebstrup til Aarhus, og man kunne få en ejendom til en overkommelig pris.

Morten Toftegaard, Tebstrup.

- Det var i virkeligheden et tilfælde, at vi endte med at bo her. Vi kiggede på, hvad der rent afstandsmæssigt til Aarhus kunne lade sig gøre, og så slog vi en cirkel på et kort. Der er 25 minutter fra Tebstrup til Aarhus, og man kunne få en ejendom til en overkommelig pris, fortæller Morten Toftegaard.  

Ejer Bavnehøj er Danmarks tredjehøjeste naturlige terrænpunkt beliggende 10 km sydvest for Skanderborg, 170,35 m.o.h. 
Ejer Bavnehøj er Danmarks tredjehøjeste naturlige terrænpunkt beliggende 10 km sydvest for Skanderborg, 170,35 m.o.h.  Foto: Google Maps

De valgte området, da de begge er vokset op på landet, og så kunne de godt lide, at området har en landsbyordning, hvor alle børneinstutioner er samlet samme sted.

- Det er fedt for ens liv med en vuggestue, børnehave og skole samme sted. Det er nemt og praktisk at hente og bringe et sted, siger Helle.

Aktivt samfund

Lokalrådet i Ejer Bjerge har nedskrevet de tre vigtigste grunde til at bo i Ejer Bjerge: De har lokale indkøbsmuligheder, alle børneinstitutioner er samlet et sted, og så har de en idrætsforening.

quote Hvis vi ikke har dem, så er der ingen boligkøbere, der vil komme herud.

Morten Rose, formand for lokalrådet i Ejer Bjerge.

- Hvis vi ikke har dem, så er der ingen boligkøbere, der vil komme herud, siger Morten Rose.

Lørdag indviede de også en ny cykel-teknikbane, fordi det er vigtigt for dem at være et attraktivt sted over for aktive familier. 

VIDEO: Se, hvordan de ser ud i Ejer Bjerge.
Regnvejr Aarhus

Fortsat gråt og vådt - men solen er på vej

060521 Bibliotek åbner som hotel digi

play Video: Gammelt bibliotek forvandlet til hostel - kom med på en rundtur

Holger Beyer Svømning

Holger undrer sig: Hvorfor åbner svømmehallerne ikke?

IMG_6045

play Må jeg klare mig selv? Nej, du må få hjemmehjælp

jyske bank

Jyske Bank-filialer har fået mistænkelige pulver-breve

Jacob Nielsen AGF

AGF-direktør får bøde og karantæne for udbrud efter FCK-kamp

Dagens mest læste