Til kamp mod storbyliv: Det skal også være fedt at være ung på landet

En bus med unge og gamle kørte i dag rundt i Norddjurs for at få svar på, hvordan man kan gøre ungdomslivet i kommunen bedre.

Det kan være en udfordring at være ung langt fra midtbyen. Derfor stævnede en busfuld borgere med interesse for den norddjurske ungdomskultur i dag ud med en mission om at udvikle ungelivet i lokalområdet.

Ørum Ungdomsskole på det nordlige Djursland synes nemlig, at det også skal være dejligt at være ung i landområder. 

quote De unge skal få lov til at fortælle de voksne, hvad der skal til for at gøre det fedt at være ung.

Nicolai Møller Ruby, programleder

- Der er brug for, at vi kan skabe nogle gode rammer for vores unge mennesker, siger den 24-årige klubmedarbejder Mathias.   

"Et rullende forum for indsigt, udsyn og ideer" Sådan kalder arrangørerne bag dagens bustur, det rullende arrangement.

- De unge skal få lov til at fortælle de voksne, hvad der skal til for at gøre det fedt at være ung, så de voksne i endnu højere grad har fingeren på pulsen, siger Nicolai Møller Ruby, der er programleder fra DGI Østjylland, til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: Se et tv-indslag fra dagens bustur her.

Det er DGI, der sammen med den lokale landsbyklynge står bag projektet, som skal involvere de unge selv i udviklingen af deres lokalområde.

Det skal de blandt andet gøre ved at give dem mulighed for at opdyrke fællesskaber på tværs og komme med ideer til at støtte ungelivet i området.

Første stop på turen var Glesborg Hallen, hvor hele gruppen fik informationer om hallen. Derefter skulle de i en stafet komme med gode ideer til, hvordan endnu flere unge kan få lyst til at ruge hallen.

Med på turen var også Norddjurs' borgmester Jan Petersen (S).

- Jeg synes, det bliver spændende at se, hvad det er for nogle andre måder, man kan lave ungdomsmiljøer på, end den der skabes i byer. Det er det, jeg er optaget af, siger Jan Petersen til TV2 ØSTJYLLAND.

060521 Bibliotek åbner som hotel digi

play Video: Gammelt bibliotek forvandlet til hostel - kom med på en rundtur

Holger Beyer Svømning

Holger undrer sig: Hvorfor åbner svømmehallerne ikke?

corona smitte coronavirus

Østjyske sogne tæt på nedlukning: Se smitten i dit sogn

jyske bank

Jyske Bank-filialer har fået mistænkelige pulver-breve

Jacob Nielsen AGF

AGF-direktør får bøde og karantæne for udbrud efter FCK-kamp

Varnapalæet

Efterlysning: Har du fotos fra Varna Palæet i start 70'erne?

Dagens mest læste