Nyt botilbud for piger med ondt i livet
I dag indvies en ny afdeling for selvskadende teenage-piger ved Himmelbjerggården i Ry. Pigerne bor og undervises på stedet.
10. okt 2007, kl. 11:45
Mere end 30 dage gammel
Alvorlige eller vedvarende psykiske problemer. Diagnoserne kan være vidt forskellige, men målgruppen for Region Midtjyllands nye tilbud er selvskadende piger i alderen 13 til 17 år.
Babuska hedder botilbuddet på Himmelbjerggården i Ry. Her er der plads til fire piger ad gangen, og de vil både bo og modtage undervisning og behandling på stedet.
Den første pige flyttede ind allerede den 1. september 2007, men i dag fejrer man altså den officielle indvielse, og det er regionsformand Bent Hansen (S), der står for dagens tale.
Se mere om botilbuddet Babuska i nyhedsudsendelsen klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.