Nu kan vandet igen drikkes
Behøver ikke længere at koge drikkevandet
Beboerne i Hørning kan igen børste tænder og fylde drikkedunken uden at skulle have elkedlen frem.
I de seneste dage har et område i den sydlige del af byen været ramt af drikkevandsforurening.
Forureningen fra Hørning Stationsby Vandværk blev opdaget 30. april, og siden da har vandværkets kunder blevet påbudt at koge vandet, inden det blev drukket.
Ifølge Skanderborg Kommune overholder vandet igen kvalitetskravene. På baggrund af de seneste prøver er det i samråd med embedslægen blevet besluttet, at forbrugerene igen kan bruge vandet til madlavning og til at drikke, uden at det koges først.
- Før du begynder at bruge vandet, skal alle hanerne med koldt vand i huset åbnes, både dem inde i huset, og eventuelle udvendige vandhaner. Vandet skal løbe kraftigt i 10 minutter. Derefter kan du bruge vandet fra vandhanerne, som du plejer, oplyser Skanderborg Kommune på sin hjemmeside.