Hundehvalpe går som varmt brød under corona-krisen

Mange virksomheder er lige nu i økonomisk krise, men andre brancher oplever stigende efterspørgsel på deres varer. Det gælder blandt andet på en hundekennel i Ry.

Producenterne af håndsprit har kronede dage i øjeblikket, og det samme har flere lidt mere overraskende brancher. Blandt andet går det lige nu strålende med salget af hundehvalpe på en kennel i Ry.

- Der er rigtigt mange, der kontakter os på mail eller telefon for at høre, om vi har hvalpe og om de så er solgt. Der må vi skuffe dem og sige, at det er de. Der er stor efterspørgsel på i hvert fald beagle-hvalpe lige nu, siger hundeopdrætter Nana Wirenfeldt Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Vi kunne nok have solgt mellem 15 og 20 hvalpe lige nu. Så mange er der blevet spurgt efter den sidste måneds tid.

Nana Wirenfeldt Jensen, hundeopdrætter, Ry

Dansk Kennel Klub melder om 30 procent flere henvendelser her i corona-dagene. Derudover har de en hel del flere søgninger på deres portal for salg af hunde.

De fire beagle-hvalpe er nu seks uger gamle.
De fire beagle-hvalpe er nu seks uger gamle.

På kennelen i Ry opdrætter de beagle-hvalpe, og der kommer et nyt kuld hvalpe cirka hvert halvandet år. Det seneste kuld på fire hvalpe var allerede solgt, inden de kom til verden for seks uger siden – og opdrætterne kunne have solgt mange flere.

- Vi kunne nok have solgt mellem 15 og 20 hvalpe lige nu. Så mange er der blevet spurgt efter den sidste måneds tid. Så det går rigtigt godt lige nu, siger Nana Wirenfeldt Jensen.

Også gang i bådsalget

Ud over salget af hundehvalpe bliver der lige nu også solgt flere både. I hvert fald hos Blue Bay Marina A/S i Silkeborg. Her sælger de lige nu omkring dobbelt så mange både om ugen, som de plejer.

- Efterspørgslen er rigtig god. Vi har aldrig lavet så mange tilbud, og heldigvis bliver de fleste også til et reelt salg, siger direktør Dan Løwe Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Gregers Juul har også været på bådjagt - i dag skrev han under på kontrakten. Båden skal allerede i vandet i morgen.
Gregers Juul har også været på bådjagt - i dag skrev han under på kontrakten. Båden skal allerede i vandet i morgen.

- Jeg tror, at folk har mere tid ved tasterne og mere tid til at google, og det at de sidder sammen med børnene, får dem også nok til at tænke over, at det er vigtigt at have familietid. Og det er det, som vi sælger, siger Dan Løwe Christiansen.

De kunder, som TV2 ØSTJYLLAND talte med i dag, er enige i, at corona-krisen har haft en indvirkning på deres beslutning om at købe båd lige nu. Blandt andet Allan Jørgensen fra Aarhus.

Allan Jørgensen har sparet op i mange år, og corona-pandemien gav ham det sidste skub til at gennemføre båd-købet.
Allan Jørgensen har sparet op i mange år, og corona-pandemien gav ham det sidste skub til at gennemføre båd-købet.

Han har sparet op til båden i et par år, og nu er købsaftalen så blevet underskrevet.

- Jeg glæder mig til at komme ud og sejle. Vi er lige blevet færdige med at forhandle, og vi har lige skrevet under. Så det er megafedt, siger Allan Jørgensen.

quote Når man kommer til at kigge ind i en periode, hvor man er mere hjemme i Danmark, så er det oplagt at købe en båd.

Allan Jørgensen, Aarhus

Har coronaperioden haft noget med det at gøre?

Ja, det har det. For mig handler det om, at jeg fik tid til at gå i dybden med, hvad jeg har brug for og gerne ville have. Og når man kommer til at kigge ind i en periode, hvor man er mere hjemme i Danmark, så er det oplagt at købe en båd. Det var nok det sidste skub for mig, siger Allan Jørgensen.

Der er - trods alt - stadig masser af både på lager hos Blue Bay Marina A/S
Der er - trods alt - stadig masser af både på lager hos Blue Bay Marina A/S
Sankt Hans bål

Sankt Hans heksene brænder: I 1600-tallet var idyllisk gade beboet af hekse

Thomas Guntzelnick Poulsen

Thomas leder efter en 600 år gammel forsvunden landsby

marie louise kalmeyer

play Marie Louise er usynligt syg: - Mit liv burde lige være startet

Elton John

Britisk verdensstjerne kommer til Horsens

silkeborgvej

Efter vanvidskørsel: Nu bliver færdselsåre oprustet

Untitled collage (9)

play Ø-boere har kæmpet i flere år – nu er sag om solcellepark afgjort

Dagens mest læste