Heller ingen dækning
Også ved Silkeborg er mobildækningen dårlig
Det er ikke kun på Tunø, at borgerne oplever dårlig eller ingen mobildækning.
Også i Gødvad ved Silkeborg er mobildækningen, i følge beboerne selv, så dårlig, at det kan være umuligt at komme i kontakt med nogen:
- Vi flyttede til Gødvad i februar, og under flytningen kom min kæreste til skade. Vi skulle så ringe op på skadestuen, men det tog os 40 minutter at komme igennem, fordi vi simpelthen blev smidt af hele tiden. Tænk nu, hvis der skete noget alvorligt, siger Jannie Andersen, der selv bor på Oslovej i Gødvad.
Hun kender flere i området, som også har store problemer med at komme igennem:
- Vi er flere, der har oprettet Skype-konti for at kunne være sikker på at kunne ringe op til venner og bekendte, fortæller hun.
Jannie Andersen fortæller, at hun og kæresten har henvendt sig til kommunen, men at det ikke har hjulpet:
- De siger, at de har svært ved at finde et sted, hvor de kan placere en mast.