Flertallet vil have bilerne ud af trafikplaget by

Bilernes by skal fremover mere være borgernes by. Et stort flertal mener, at det er godt at begrænse biltrafikken i midtbyen, viser en meningsmåling.

Silkeborg har oplevet en stor vækst i indbyggertallet, og nærmer sig de 100.000 indbyggere i kommunen. Men ofte følger der også biler med tilflytterne.

Helt generelt har trafikken været stigende i centrum af Silkeborg de senere år.

- Der er kommet en voldsom øget trafik i byen, siger Jesper Vang, som har været taxachauffør i Silkeborg siden 1997.

- Det er en udfordring, når du kommer her igennem klokken otte om morgenen. Samtidig kan vi også se, at kommunen de planlægger en hel masse, som jeg tror, kommer til at virke, siger Jesper Vang til TV2 ØSTJYLLAND.

Tre ud af fire glade for begrænsninger af biltrafikken i midtbyen

Jens Anton Heiberg er til daglig pædagog. Han har valgt at tage cyklen, for at slippe for kø og for at sidde fast i myldretrafikken.

- De mange biler betyder mere vækst, men det betyder også, at nogle gader er lukket ned og blevet ensrettet, og det skaber en masse forvirring for os, der befærder sig herinde, siger han.

quote Vi løser ikke de her udfordringer ved at lade flere flytte ind til midtbyen.

Jan Beck-Nielsen, kommunalvalgskandidat for Nye Borgerlige.

Jysk Analyse har for TV2 ØSTJYLLAND, TV Midtvest og Midtjyllands Avis spurgt et repræsentativt antal af silkeborggenserne, om det er en god eller dårlig idé, at Silkeborg Kommune tager initiativer til at begrænse biltrafikken i Silkeborg midtby. 

Her svarer 76 procent, at det er en god idé.

- Det er en fin løsning med den nye vej ud til motorvejen for at løsne noget af trafikken op i midtbyen. Men der er stadig et problem rent koordineringsmæssigt med, at der er en helvedes masse biler i myldretrafikken, der ikke kan komme nogle steder, siger Jens Anton Heiberg til TV2 ØSTJYLLAND.

Undersøgelsen er foretaget af Jysk Analyse for TV2 ØSTJYLLAND, Midtjyllands Avis og TV Midtvest fra den 6. – 10. oktober 2021 som telefoninterviews med et repræsentativt udsnit på 1040 borgere i Silkeborg Kommune.
Undersøgelsen er foretaget af Jysk Analyse for TV2 ØSTJYLLAND, Midtjyllands Avis og TV Midtvest fra den 6. – 10. oktober 2021 som telefoninterviews med et repræsentativt udsnit på 1040 borgere i Silkeborg Kommune. Foto: Jysk Analyse

Kandidat: - Vi skal stoppe med at fylde flere mennesker ind i byen

Hvis det står til Jan Beck-Nielsen, som er kandidat til det kommende kommunalvalg til november for Nye Borgerlige, så skal kommunen stoppe med at bygge mere i midtbyen.

- Jeg så gerne et byggestop for store projekter de næste fire år. Vi løser ikke de her udfordringer ved at lade flere flytte ind til midtbyen, siger Jan Beck-Nielsen (NB) til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Der skal ikke laves restriktioner for bilisterne, men vi skal være bevidste om, at vi har en udfordring. Der skal ikke flere mennesker ind i byen og bo.

Jan Beck-Nielsen, kommunalvalgskandidat for Nye Borgerlige.

Jan Beck-Nielsen stiller op til kommunalvalget den 16. november for Nye Borgerlige i Silkeborg Kommune.
Jan Beck-Nielsen stiller op til kommunalvalget den 16. november for Nye Borgerlige i Silkeborg Kommune. Foto: Privatfoto


Han vil gerne have flere tilflyttere til kommunen – bare ikke i midtbyen.

- Der skal ikke laves restriktioner for bilisterne, men vi skal være bevidste om, at vi har en udfordring. Der skal ikke flere mennesker ind i byen og bo, siger Jan Beck-Nielsen.

Har det nuværende byråd været gode nok til at tage højde for det?

- Nej, det har de ikke. Det er kommet på bagkant. Det kan ikke komme som en overraskelse, at de der flytter til byen, har biler og børn. Vi har også set problemer på daginstitutionsområdet, siger Jan Beck-Nielsen.

Herunder kan du se initiativer fra kommuneplanen, hvor det fremgår, at formålet er at reducere trafikken i midtbyen:

quote Silkeborg er bilernes by, og det vil vi gøre op med, så bilerne er i nogle huse og kasser, og arealerne skal bruges til at skabe byrum til mennesker.

Hans Okholm (SF), formand for Plan- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune.

Sådan vil kommunen reducere trafikken i Silkeborg midtby:

VIDEO: Tre ud af fire Silkeborggensere mener, at trafikken i det centrale Silkeborg er for tæt, og at bilernes adgang til centrum bør begrænses. Det viser en helt ny undersøgelse, som Jysk Analyse har lavet for TV2 ØSTJYLLAND, TV Midtvest og Midtjyllands Avis.

Udvalgsformand: Bilerne skal gemmes væk i større parkeringshuse

Silkeborg Kommune er ved at lave om på trafikmønstre – men de har først kunnet gå i gang, efter store projekter med veje og kloakker er afsluttet og kommet på plads, fortæller udvalgsformanden for Plan- og Vejudvalget.

- Overordnet handler det om, at vi har lavet en kommuneplan, hvor vi vil lave større centrale parkeringshuse i Silkeborg by, siger Hans Okholm (SF), formand for Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune.

Hans Okholm (SF) er formand for Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune.
Hans Okholm (SF) er formand for Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune.

- Silkeborg er bilernes by, og det vil vi gøre op med, så bilerne er i nogle parkeringshuse og kasser, og arealerne skal bruges til at skabe byrum til mennesker, siger han.

Det vil tage tid, før alle nye tiltag er på plads – og det vil også skabe gener, men så vil det blive godt, mener Hans Okholm.

- Det er for at skabe et bedre flow for biler. Det tager tid at få det finansieret, og få det lavet. Det vil genere, og det kan jeg godt forstå. Men det er ligesom med motorvejen, når først det er der, så er det lækkert, siger udvalgsformanden til TV2 ØSTJYLLAND. 

Herunder kan du læse, hvad trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet mener om initiativerne fra Silkeborg Kommune for at begrænse trafikken i midtbyen:

Her er Harry Lahrmanns vigtigste pointer: