- Et kanon projekt!
Ny fodboldklub klar til kamp
En ny fodboldklub har set dagens lys i Silkeborg.
Arena Spartacus er et tilbud til børn og unge i udsatte boligområder om gratis ugentlig fodboldtræning.
Fredag inviterede Arena Spartacus for første gang de lokale unge til træning på en nyanlagt multibane i Gødvad.
Den tidligere Silkeborg IF-spiller Thomas Røll er blandt trænerne for den nye klub, der i forbindelse med den første træning havde inviteret den tidligere professionelle fodboldspiller Henrik "Tømrer" Pedersen med på banen.
- Det er et kanon projekt. Hvis det kan få børn og unge til at komme lidt ud hjemmefra og dyrke noget sport - i det her tilfælde fodbold - så støtter jeg helt klart op om det, siger Henrik "Tømrer" Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i tv-indslaget øverst på siden.