Dameligaens topscorer er stolt

Jette Hansen scorede 11 mål for Silkeborg-Voel, der er videre til slutspillet i damehåndboldligaen

01:11

1 af 2

Silkeborg-Voel fik en flot sejr over Team Tvis Holstebro på 28-24, og holdet er klar til slutspillet i kvindernes bedste håndboldliga.

- Det er mega dejligt, at vi selv afgør det. Det er mega fedt, og det var godt kæmpet af pigerne, siger Jette Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Silkeborg-Voel er oprykkere, og der var ikke mange, der havde tiltro til dem før sæsonen gik i gang.

Se: Dobbelt østjysk triumf

- Det er dejligt at gøre arbejdet færdigt. Jeg synes, vi har spillet en flot sæson, og vi kan kun overraske fra nu af, siger Jette Hansen.

Selv om Jette Hansen og Silkeborg-Voel nu er klar til kvartfinalen forbliver benene solidt plantet på jorden.

- Vi tænker overhovedet ikke på medaljer. Vi havde slet ikke troet, at vi skulle komme så langt. Men alt kan ske i håndbold, siger Jette Hansen.

Jette Hansen er i øvrigt dameligaens suveræne topscorer.