Bedst til cykling
Skoleklasse vinder 1. præmie i landsdækkende kampagne
En spritny cykel til alle elever i klassen. Det er 1. præmien som klassen på Buskelundskolen i Silkeborg i dag vandt.
Klassen B4 har deltaget i den landsdækkende kampagne Alle Børn Cykler, hvor over 6.000 klasser dyster om at cykle mest muligt i skole i stedet for at hoppe med i forældrenes bil.
På Buskelundsskolen blev eleverne i dag overrasket med 1. præmien.
- Det er godt, for man får mere frisk luft, fortæller Frederik Skaaning Jørgensen på ni år om sine cykelture, som snart foregår på en ny cykel.
- Det er da fedt, men jeg har lige fået en ny cykel, men man kan da altid bruge to, fortæller han.
I Region Midtjylland havde 1.600 klasser tilmeldt i kampagnen og havde dermed landets højeste deltagelse.
Se indslaget fra Buskelundskolen øverst i artiklen.