Motorvej genåbnet efter alvorlig ulykke

Flere biler var involveret i et uheld, der spærrede Herningmotorvejen i vestgående retning.

I hvert fald fire biler var involveret i et omfattende trafikuheld på Herningmotorvejen. Motorvejen var spærret i vestgående retning mellem Låsby og Hårup, men er nu genåbnet med alle spor farbare.

- Det er ret omfattende og motorvejen har været spærret i en halv time nu. Vi har ingen tidshorisont for, hvornår den åbner igen, fortalte vagthavende ved Vejdirektoratet Mark Sigvardt til TV2 ØSTJYLLAND kort efter ulykken.

Politi og flere ambulancer og lægebiler var på stedet, hvor der ifølge vidner også har været en lægehelikopter for at hente tilskadekomne. 

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV Midtvest, at tre biler først stødte sammen i en form for harmonikasammenstød, hvorefter en fjerde bil med høj hastighed kørte op bag i den bagerste.

I alt skulle seks personer være kommet til skade, men der er ikke tale om livsfarlige kvæstelser.

Ulykken skete klokken 12.13 mellem Rasteplads Silkeborgmotorvejen Vest og afkørslen til Hårup.

Anders Kühnau Aarhus Gymnasium Aarhus C Collage (1)

playRegionsrådsformand ville allerede lukke omdiskuteret gymnasium sidste år

jul Randers Storcenter julen julehandel julemand julemanden

Færre kunder og ensretning af butikker: Hvad betyder de nye restriktioner for din julehandel?

kløvedal

playKløvedals ejendom solgt med klækkelig rabat

Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Marcel Meijer

Tre døde på plejecenter: Min sværeste dag som borgmester

gymnasiet gymnasium student studenter

Skole revser forslag: Ingen har spurgt os