TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
30. apr 2021, kl. 07:22
- Mere end 30 dage gammel

VIDEO: Unikt udsyn til sejladsen - kom på tur med spritny hurtigfærge

Den nye hurtigfærge, som skal sejle mellem Samsø og Aarhus, er snart ved at være klar til at tage passagerer med ombord. Indtil da kan du se ruten i videoen øverst i artiklen.

VIDEO: Det tager en time at sejle fra Samsø til Aarhus med den nye hurtigfærge, men vi har speedet turen op, så du her kan se hele sejladsen på under 1 minut.
  • sosc
    Sophie Schou Jensen
    Lokalreporter i Samsø Kommune

Med 25 knob bryder den spritnye hurtigfærge gennem bølgerne i Aarhus Bugten, sejler forbi Tunø og lægger til ved Dokk1 i Aarhus efter en times sejlads, som begyndte i Sælvig Havn på Samsø.

Færgen, Lilleøre, må endnu ikke have passagerer med ombord, men TV2 ØSTJYLLAND har fået lov til at sætte et GoPro-kamera på færgen, da den sejlede en af sine efterhånden mange prøveture fra Sælvig Havn på Samsø til Dokk1 i Aarhus.

hurtigfærgen skader thumbnail

Læs også

Færgekollision: Én helt afgørende fejl forårsagede påsejling

Ifølge planen skulle den nye hurtigfærge sejle med passagerer fra den 26. april, men da den for knap to uger siden blev påsejlet af den ældre og større Samsøfærge, Prinsesse Isabella, er ibrugtagelsen af den nye færge blevet udskudt til den 4. maj.

I videoen øverst i artiklen, kan du se ruten, og herunder kan du komme med ombord og få en eksklusiv rundtur på færgen: 

VIDEO: Kalder alle færgenørder! Hvis du gerne vil vide alt om den nye hurtigfærge, som skal sejle mellem Samsø og Aarhus, så hop med ombord og se videoen til ende.

Fem facts om hurtigfærgen

1) 296 passagerer og 75 cykler

Hurtigfærgen har plads til 296 passagerer, 75 cykler og så er der 42 ekstra siddepladser på soldækket. Man kan ikke have sin bil eller motorcykel med på hurtigfærgen. Hvis man vil have et køretøj med motor med sig, må man tage med den etablerede færge, Prinsesse Isabella, som sejler mellem Hou og Sælvig. 


2) Fra Dokk1 til Sælvig på en time

Hurtigfærgen skal sejle mellem Sælvig på Samsø og Dokk1 i Aarhus hele året rundt. Færgen sejler normalt 25 knob, hvilket svarer til 46 km/t. Det betyder, at turen tager en time hver vej. Med en almindelig færge ville det tage dobbelt så lang tid. Topfarten for hurtigfærgen er 30 knob, hvilket svarer til 55 km/t. 


3) Prisen varierer 

Det koster fra 66 kroner til 142 kroner at sejle med færgen. Prisen varierer alt efter om man er barn, voksen eller pensionist, og om det er høj- eller lavsæson. Få overblikket over priserne her. 


4) Et kinesisk touch

Færgen er bygget i Kina, men størstedelen af interiøret kommer fra Europa. Færgen har dog fået et tydeligt kinesisk touch. Hurtigfærger er ofte udsmykket, og derfor besluttede Samsø Rederi, at Midgårdsormen skulle sno sig langs færgen, fordi vikingerne både holdt til på Samsø og i Aarhus. Men Midgårdsormen er endt med at ligne en kinesisk drage en smule. 


5) Derfor hedder den Lilleøre

Issehoved. Det var navnet på den hurtigfærge, som sejlede mellem Aarhus og Samsø fra 2016-2018, og det var et navn, som fik flere til at fnise. Derfor besluttede politikerne på Samsø sammen med Samsø Rederi, at den nye hurtigfærge skulle have et mere diskret navn. Valget faldt på 'Lilleøre', som er et sted på Samsø, hvor vikingerne beskyttede Aarhus i gamle dage.


Kilde: Samsø Rederi

Del
facebook mail
nada-2

Hej! Jeg hedder Nanna,
og jeg er lokalreporter
i Samsø Kommune

nada@tv2oj.dk • 27 62 12 29 •

Mest sete

  • Se billeder og video fra tirsdagens vilde vejr

    Tir 09:37
  • [Tilpasset] DMJX

    Loft falder ned: Skole evakueret

    Tir 11:25
  • Forsikring vand

    Efter kraftig regn: Særligt en by er hårdt ramt

    Tir 15:16
  • Thor_by_MikeDouglas-11

    Efter ni år, ni måneder og 16 dage er Thorbjørn hjemme igen

  • 130223 Aktiv dødshjhælp 22 Still

    Lars foreslog aktiv dødshjælp - Det Etiske Råd siger nej

  • fejer vand1

    Vand fossede ind i butik – oprydning vil tage flere dage

  • Alex Aria Zelina Balógh

    Alex er stadig hjemløs: - Der sker intet

  • miaogtrine

    Løvens Hule deltager jubler - har solgt virksomheden

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Se billeder og video fra tirsdagens vilde vejr

  • Design uden navn (49)

    Frygter cykeltyverier - med god grund

  • 20210108-223028-7-4124x2749ma

    Politiet anholder 51-årig efter overfald på yngre mand

  • Drone mellem Thorsager og Rønde

    Blæsende onsdag i vente – vindstød op til stormstyrke

  • Alex - PLAY thumb 3 no disney_final

    Politikere reagerer: - Det er ufatteligt trist

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet