TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
15. apr 2021, kl. 06:07
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter års nedgang: Flere flytter til Samsø

Befolkningstallet på øen stiger en anelse efter årevis med faldende folketal. Mia og David tog springet fra København.

Måske er den nedadgående folketalskurve på Samsø knækket. Det håber i hvert fald borgmester Marcel Meijer er tilfældet efter nye folketal med en svagt stigende tendens.
  • Kirstin Stefánsdóttir Egekvist KIEG TV2OJ
    Kirstin Stefánsdóttir Egekvist
    Lokalreporter i Samsø Kommune

Måske er et befolkningstalsmæssigt lavpunkt nået på Samsø.

Det, håber i hvert fald borgmester Marcel Meijer, er den lære, man skal drage af de nyeste folketal fra Danmarks Statistik. Her ses det, at der i første kvartal 2021 bor 3682 personer på Samsø. En stigning på 25 personer i forhold til samme tidspunkt året før. 

Det er ikke nogen stor stigning, men det er første gang siden 2017, at befolkningstallet på Samsø stiger. 

- Jeg bliver helt vildt glad, siger ø-kommunens borgmester Marcel Meijer (S) til TV2 ØSTJYLLAND.

- Vi har haft svært ved at vende befolkningstallet. Det betyder helt vildt meget for et lille samfund som Samsø. 

Borgmester på Samsø Marcel Meijer er glad for de nye folketal på øen.
Borgmester på Samsø Marcel Meijer er glad for de nye folketal på øen.


Stor tilflytning af udenlandsk arbejdskraft

Og øens folketal har da også været en nedadgående kurve i godt hundrede år, så selvom stigningen i antallet af samsinger er beskeden, så er der håb om at knække kurven for alvor. 

- Vi har medvind i forhold til coronaen. Nogle år er der en stor tilflytning af udenlandsk arbejdskraft og det har der også været i 2020, fortæller Marcel Meijer. 

- Vi har vores hurtigfærge projekt, som gør at man kan bo på Samsø og arbejde i Aarhus. Selvom det ikke er begyndt endnu, så er der nogle, der allerede har sagt, at nu kommer hurtigfærgen, nu flytter vi. 

Coronahjemsendelse betød flytning

En af de familier, som har benyttet corona-epidemien til at flytte, er Mia Glud Flytkjær og David Leth Williams. De rev teltpælene op på deres liv i København og flyttede til Samsø, hvor boligpriserne er noget mere spiselige end i hovedstaden. 

Her har de mere tid til deres to små børn og hinanden ligesom de nyder at være tættere på naturen. 

- Det er et kæmpe plus at kunne købe et hus, som svarer til det, vi har drømt om, uden at skulle gældsætte os helt vildt, fortæller, Mia Glud Flytkær. 

Coronahjemsendelsen i en lejlighed i København fik bylivet til at føles meget trangt.  

- Der skete det, at vores i virkeligheden ret store lejlighed i København pludselig føltes rigtig lille, da vi var nødt til at være der meget, forklarer Mia Glud Flytkær. 

Derfor lånte parret i første omgang et sommerhus i tre måneder, inden de faldt over det tidligere pensionat, som de nu har købt og er ved at sætte i stand. Københavns nordvest kvarter er skiftet ud med frisk luft, masser af plads og freelancekontrakter. 


Ejendomsmægler Peter Lund ejer EDC på Samsø og oplever stor efterspørgsel.
Ejendomsmægler Peter Lund ejer EDC på Samsø og oplever stor efterspørgsel.

Rift om boligerne

Mia og David købte et hus på Samsø, men rigtig mange mulige tilflyttere vælger at prøve ølivet lidt af, inden de tager springet. 

Derfor hilser Samsø Kommune planer om flere lejeboliger velkommen. 

- Der er planer om at bygge flere lejeboliger på Samsø, sådan at flere måske kommende øboere kan prøve ø-livet af på en mere uforpligtende måde, inden de eventuelt køber hus, fortæller Marcel Meijer (S).

Også øens ejendomsmæglere melder om rift om boligerne. 

- Vi oplever at folk gerne vil væk fra de store byer København og Aarhus, fortæller Peter Lund, der er ejendomsmægler ved EDC på Samsø.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Skærmbillede 2023-09-20 kl. 15.07.39

    Romantisk weekend: Ét spørgsmål ændrede stemningen

    Ons 15:21
  • skraldespand skraldebil skrald affald

    Kredsløb forklarer: Derfor bliver sorteret affald blandet sammen

    Tor 14:20
  • politi penge narkosag

    Narkosmugler får 17 års fængsel og konfiskeret seks millioner kroner

    Tor 13:24
  • Lige nu
    Vanrøgt af hund

    Hund aflivet efter brutal behandling i park

  • Dronningborghallen

    Budgetaftale på plads i Randers: Ny hal på vej i Dronningborg

  • kemikalieuheld Feldballe

    Lille beholder skabte stort postyr - måtte sprænges væk

  • Jonas Hartung Tast

    Gjorde studerende syge på stribe - nu får de kæmpebøde

  • Kasper stod forrest, da katastrofen truede hele byen

  • Forskning i øjne Gudrun Klausen

    Gudrun kan ikke se lige linjer - griseøjne kan redde hendes syn

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • Bundgarnskutteren Kapduen kom kørende til Fjellerup

  • Parkering Aarhus

    Gør det markant dyrere at have bil i Aarhus

  • Jacob Bundsgaard

    Stramt budget i Aarhus - dét blev der fundet penge til

  • 20210712-092429-1-1920x1077we

    Fejl i kommune: Familier får en million kroner tilbage

  • Frederikke Pedersen i Korpset

    Hun tabte sig 15 kilo og vejede alt, hun spiste - men én kommentar ændrede alt

  • politi politibil patruljevogn 112

    Teenagere sendt bag tremmer: Klippede håret af offer

  • Retten i Aarhus byret byretten domstol

    Idømt ti års fængsel i stor narkosag

  • f-35 terma

    Kampfly for milliarder - også en del af freden

  • Mærsk Maersk Line containerterminal skib Aarhus Havn havnen aarhushavn

    Politi går ind i sagen om rockere på havnen i Aarhus

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet