Bøderegn over østjysk ø - 25 sigtet for ulovlig kørsel

Østjyllands Politi har i forbindelse med en færdselsindsats på Samsø uddelt 30 sigtelser til 25 mennesker.

Samsø er velbesøgt over sommeren - især under coronapandemien. 

Derfor patruljere færdselspolitiet også jævnligt på øen for at sørge for, at alt i trafikken foregår, som det skal, når øen fyldes med turister. 

Over de seneste dage er det blevet til 30 sigtelser fordelt på 25 personer. Det oplyser Østjyllands Politi i mandagens døgnrapport

Det drejer sig særligt om glemte sikkerhedsseler, håndholdte mobiltelefoner under kørsel, for hårdt tryk for speederen og for høj promille. 

- Vi har været der en del uger hen over sommeren, og vi er ikke færdige, fortæller Amrik Chadha, der er leder af færdselsindsatsen hos Østjyllands Politi. 

Samme tendens som andre år

Opgørelsen dækker de sigtelser, som er givet fra torsdag til søndag. I følge Amrik Chadha er det den samme tendens de ser hvert år. Antallet er derfor ikke alarmende. 

- Vi er her hvert år. Det er samme tendens, som de andre år, siger han. 

Politiet kommer dog med en opfodring til trafikanterne: 

- Vi holder øje med trafikken hele året, så husk at køre pænt - også i sommerlandet, skriver de i døgnrapporten. 

De 30 sigtelser fordeler sig sådan her