Samsø mangler sjæle
Kattegatøen affolkes i disse år. Sidste år forsvandt over to procent af Samsø's befolkning.
6. apr 2009, kl. 10:13
Mere end 30 dage gammel
En landsdækkende reklamekampagne skulle sætte Samsø på det mentale Danmarkskort og få folk til at flytte til øen.
Sådan er det ikke helt gået, i hvert fald bliver der færre samsinger.
- For os har 2008 været ekstra slemt, dels fordi vi har store ungdomsårgange, der er født tilbage i 1988 til 1991, der er på vej ud for at få en uddannelse. Og dels fordi at tilflytningen er langsommere for tiden på grund af finanskrisen, hvor folk har svært ved at sælge deres huse, fortæller Mette Lykke, der er leder af udviklingsafdelingen i Samsø kommune, til P4 Østjylland.
I dag bor der godt 4000 personer på Samsø.