Et flertal har tirsdag præsenteret en ny plan for den offentlige psykiatri, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er stolt af slutproduktet. Ifølge ham vil man som følge af aftale kunne hjælpe børn og unge meget tidligere.
Men uden for Christiansborg vækker aftalen ikke samme optimisme.
Knud Kristensen var gennem 12 år formand for SIND og er i dag medlem af både Etisk Råd og Rådet for Socialt Udsatte. Han tror ikke, at aftalen kommer til at lave den afgørende ændring, psykiatrien har skreget på i de seneste år.
Hvad betyder det, at et menneske skal leve længere? Skal de bare leve et minut længere, eller skal de leve ti år længere?
I sin tidligere egenskab af formand for SIND, der er landsforeningen for psykisk sundhed, var han med til at lave et fagligt oplæg forud for forhandlingerne. Han er glad for, at der er lyttet til opfordringen om at lave mål for indsatsen.
- De konkrete handlinger skal jo lede frem mod noget. Eksempelvis at mennesker med psykiske lidelser skal leve længere.
Men han mener, at planen halter, når den ikke tilstrækkeligt konkretiserer målene, så det vil være lettere at finde ud af, om de er nået og rent faktisk gør en forskel for målgruppen. Det havde han og flere andre opfordret politikerne til at specificere.
- For hvad betyder det, at et menneske skal leve længere? Skal de bare leve et minut længere, eller skal de leve ti år længere?
- Det betyder, at det er svært at følge op på det og vurdere, om det går den rigtige vej. Det er lidt noget hø, siger Knud Kristensen.
I aftalen er der indikatorer for hvert mål, hvoraf nogle inkluderer konkrete tal, mens andre ikke gør.
Under målsætningen om, at mennesker med psykiske lidelser skal leve længere, står der eksempelvis, at selvmordsraten skal reduceres med en tredjedel. Der står også, at overdødeligheden skal reduceres, men ikke med hvor meget.
Hvis man skal realisere det her, så kræver det en helt anden investering end de 500 millioner, man har fundet nu
Ikke nok penge
Knud Kristensens helt store kritikpunkt er det, meget af debatten har kredset om i opløbet til aftalen:
Pengene.
Aftalepartierne afsætter omkring en halv milliard årligt til at forbedre indsatsen i psykiatrien. Men det er slet ikke nok, mener Knud Kristensen.
- Hvis man skal realisere det her, så kræver det en helt anden investering end de 500 millioner, man har fundet nu.
Han medgiver, at de 4,5 milliarder kroner, der af velfærdsforskerne fra VIVE og en række psykiatere er blevet nævnt som nødvendige for at sikre en tilstrækkelig behandling, aldrig var realistiske.
- Men min anke går på, at de har aftalt 450 millioner fra næste år og så ikke andet. Hvis de havde aftalt, at der hvert år skulle 500 millioner mere til, havde det givet rigtig god mening.
Så de penge, der er sat af, rækker ikke til målene i aftalen?
- Det er 100 procent sikkert, at de ikke gør det. Alle er enige om, at det slet, slet ikke er nok, men det er det, de har kunnet, siger Knud Kristensen.
TV2 ØSTJYLLAND har kontaktet Sundhedsministeriet for at få sundhedsminister Magnus Heunicke til at svare på kritikken.
Det er dog ikke muligt at få et interview tirsdag aften, og ministeriet henviser derfor til pressemødet tidligere på dagen, hvor aftalen blev præsenteret.
FAKTA: Halv milliard årligt skal sikre løft af psykiatrien
Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag indgået en politisk aftale, der skaber en ramme for en tiårsplan for psykiatrien. I aftalen indgår en halv milliard kroner årligt til arbejdet i psykiatrien.
I det første år er der følgende fem prioriterede indsatser, som er kommet på baggrund af faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen. Her følger udpluk af indsatserne:
Børn og unge skal udredes hurtigere:
Der skal opbygges let tilgængelige tilbud af høj kvalitet i kommunerne for børn og unge, der er kommet i psykisk mistrivsel. Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, patient- og pårørendeorganisationer og faglige selskaber er blandt dem, der skal bidrage til at sætte rammerne.
Tilbuddene skal sikre nemmere adgang til udredning og lettere adgang til behandlingstilbud for børn og unge.
Samtidig skal der være fokus på at styrke forebyggelse, så mistrivsel og psykiske lidelser hos børn og unge hurtigere opdages. Lærere skal lettere kunne genkende og have forståelse for tidlige symptomer på psykiske lidelser.
Mennesker med svær psykisk lidelse skal hjælpes:
Der skal laves en styrket indsats for mennesker med svære psykiske lidelser og en her-og- nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri.
Der skal laves ens retningslinjer for udredning, behandling og rehabilitering af børn, unge og voksne med svære psykiske lidelser.
Kapacitetspakken, som der bliver afsat 77,2 millioner kroner til i 2023, skal bruges til at undgå en stigning i ventetider og sørge for, at udredningsrettighederne bliver overholdt. Pakken skal give mulighed for at ansætte 100 årsværk med patientrettede funktioner.
Der skal desuden laves bedre overgange for borgere på botilbud, der bliver udskrevet fra behandlingspsykiatrien. Det skal ske ved såkaldte botilbudsteams, der følger borgeren ved og under indlæggelsen og ved udskrivningen.
Der skal laves øget kompetenceudvikling i socialpsykiatrien, og indsatsen for pårørende til mennesker med psykiske lidelser skal øges.
Sundhedsstyrelsen skal lave et fagligt oplæg til en national handlingsplan, der skal forebygge selvmord, og unge med psykiske lidelser, der er i kontanthjælpssystemet, skal hjælpes videre i uddannelse eller job.
Psykiske lidelser skal afstigmatiseres:
Der skal laves en langsigtet handlingsplan, der skal medvirke til at afstigmatisere psykiske lidelser. Til det formål bliver der oprettet et videnscenter i Sundhedsstyrelsen.
Tværfaglige miljøer skal styrkes:
Der skal oprettes kvalitetsgrupper på psykiatriområdet, som skal bidrage til en langsigtet faglig udvikling og kvalitetsforbedring i den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser. Det skal ske på tværs af praksissektoren, kommunerne og på sygehusene.
Bedre rammer for forskning:
Der skal være bedre muligheder for at lave forskning i, hvordan man kan forebygge og behandle psykiske lidelser. Derfor skal der prioriteres 100 millioner kroner til målrettet forskning i forhandlingerne om forskningsreserven for næste år.
Kilde: Sundhedsministeriet
