Tyv løb med kasseapparatet
Ukendte gerningsmænd brød vindue op
26. jan 2014, kl. 21:16
Mere end 30 dage gammel
Det er lykkedes en eller flere ukendte gerningsmænd at stjæle et kasseapparat samt en række andre forskellige effekter under et indbrud i en restaurant på Rådhustorvet i Randers Midtby.
Foruden kasseapparatet stak gerningsmændene af med ikke færre end 12 malerier, en kaffemølle, et musikanlæg samt en iPad.
Tyveriet blev blev opdaget i går, lørdag. Det blev anmeldt til politiet kort efter.
Ifølge Østjyllands Politi kom tyvene ind i restauranten ved at bryde et vindue op.