Tre personer kørt på skadestuen efter lejlighedsbrand

Tre personer kørt til tjek på skadestuen efter lejlighedsbrand i Randers

00:28

Foto: Local Eyes

1 af 2

Søndag formiddag er tre personer, to børn og en voksen, kørt til tjek på skadestuen i Randers efter en lejlighedsbrand.

Branden opstod søndag formiddag klokken cirka 10.30 i en lejlighed på Stadfeldtsvej tæt på Regionshospitalet.

Videoen er øverst på siden er filmet af Local Eyes, og du kan se flere billeder på Localeyes.dk.

- Da vi kom ud til stedet, var lejligheden fuldstændig overtændt, siger indsatsleder Per Allan Nielsen fra Randers Brandvæsen.

Han fortsætter:

- Der var to børn og en dame i lejligheden, og de kom alle ud. De er blevet kørt til skadestuen for at blive tjekket.

Ifølge brandvæsnet er branden formentlig opstået i stuen, men den præcise årsag til branden skal nu undersøges.

Du kan se video fra slukningsarbejdet øverst på siden.