Tre anholdt i mørkelagt aktion
Har aflagt fuld tilståelse
Østjyllands Politi har i samarbejde med Rigspolitiet og andre politikredse i landet anholdt tre personer i en sag, som politiet ikke endnu ønsker at løfte sløret yderligere for.
Årsagen er ifølge Østjyllands Politi, at der fortsat er en gerningsmand på fri fod - foruden selve sagens karakter, som politiet altså ikke ønsker at afsløre endnu.
Klokken 13.00 begyndte et grundlovsforhør af de tre anholdte ved Retten i Randers. Anklagemyndigheden har begæret dobbelt lukkede døre ved grundlovsforhøret. Det betyder at pressen eller offentligheden end ikke har adgang til den del af retsmødet, der skal afgøre, hvorvidt grundovsforhøret skal afholdes for lukkede døre. Det betyder i praksis, at offentligheden hverken kan få oplysninger om de anholdte, sigtelserne mod dem eller hvordan de anholde forholder sig til sigtelserne.
Ved grundlovsforhøret blev de tre mænd imidlertid løsladt, da de havde ifølge politiet har aflagt fuld tilståelse og ikke anses for at være til fare for deres omgivelser.
Klokken 19 onsdag aften oplyste politiet, at man fortsat ingen kommentarer har til sagen, men at man torsdag efter kl. 14 eventuelt vil kunne bringe nyt i sagen.