Niels og 200 andre naboer til katastrofe rystet: Har fået deadline til klokken 16
Ægproducent og mange andre naboer er bekymret over, hvad der vil ske, hvis Nordic Waste får lov til uhindret at arbejde på deres grunde.
Opdatering
Artiklen er blevet opdateret med nye informationer, citater og billeder. Ligesom Miljøstyrelsen har svaret på kritikken fra borgerne.
Den potentielle miljøkatastrofe ved virksomheden Nordic Waste i Randers får nu nye konsekvenser.
Miljøstyrelsen tvinger knap 200 af virksomhedens naboer til inden onsdag klokken 16 at sige enten "ja" eller "nej" til, om Nordic Waste kan få adgang til deres private ejendomme.
Det kom frem på et borgermøde tirsdag aften, hvor blandt andet Randers Kommunes borgmester, Torben Hansen, og kommunaldirektøren Jesper Kaas Schmidt deltog.
Randers Kommune havde indkaldt til borgermøde for borgerne i landsbyen Ølst, som er nærmeste naboer til det enorme jordskred.
Der mødte dog også en lang række andre bekymrede borgere op, især fra de nærliggende byer som Askildrup, Hinge og Trustrup.
Ønsket fra Miljøstyrelsen var en af de ting, der skabte stor bekymring fra borgerne til gårsdagens borgermøde i Brusgård tæt på Ølst.
Nabo i chok
Niels Riis er én af de naboer til Nordic Waste, der tirsdag var til borgermødet.
Han dyrker økologiske æg på sin virksomhed i Hinge, og ægproducenten fik tirsdag beskeden om, at Nordic Waste – potentielt – kan få mulighed for at overtage kontrollen med ejendommen.
- Så får de lov til at gøre hvad som helst. Det kan blive nødvendigt, at de skal råde totalt over min ejendom.
- Jeg driver jo altså også en virksomhed, og nu skal jeg så lade en utroværdig virksomhed arbejde på min grund. Det vil jeg simpelthen ikke acceptere, siger Niels Riis til TV2 Østjylland.
Ægproducenten er bekymret over, at den private ejendomsret reelt er sat ud af spil.
Han frygter, hvad der kan ske, når Nordic Waste som privat virksomhed kan få lov til at arbejde på grunden uden hans indflydelse.
- De har lov til at gøre hvad som helst. De kan reelt rive mine bygninger ned og grave, hvor de vil. Jeg føler mig tvunget til at overlade det hele til dem, siger Niels Riis.
Herunder kan du læse det tålepåbud, som Niels Riis og mange andre naboer til virksomheden har fået:
Virksomhedsejeren så hellere, at det var i samarbejde med Miljøstyrelsen, at han overgav sin grund og ejendom til Nordic Waste.
- Jeg stoler ikke på Nordic Waste, men hjælper gerne med at lade nogen komme ind på min jord i den her ekstraordinære situation. Jeg mangler bare information og en dialog, siger Niels Riis.
Det handler sagen om
Nordic Waste modtager forurenet jord til rensning og kan modtage op til 1.000.000 ton jord om året. Over tid er der derfor kørt enorme mængder jord til området.
Men en del af jorden ligger oven på en tidligere lergrav, og da store mængder regn ramte i efteråret, gjorde vandet jorden tung og leret vådt. Derfor ”glider” jorden nu hen over leret.
Det vurderes, at jordskredet omfatter op mod 2,5 millioner ton jord, som bevæger sig frem over Nordic Wastes område mod Alling Å og Gammel Århusvej. Nordic Waste har derfor været nødt til at rive flere bygninger ned, før jordskredet smadrede dem.
I et forsøg på at stoppe jordskredet lavede Nordic Waste også en dæmning af hvid microfiller, der er et restprodukt fra cementproduktion. Håbet var, at et bjerg af tung microfiller kunne stoppe jordskredet, men det lykkedes ikke.
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven er Randers Kommune som tilsynsmyndighed forpligtet til at gribe ind for at afværge forurening, og den 16. december vurderede kommunen, at det var nødvendigt at sætte gang i yderligere tiltag for at beskytte Alling Å.
Hvis jorden vælter ned i Alling Å og stopper vandgennemstrømningen, vil det resultere i en oversvømmelse af området syd for Nordic Waste.
Samtidig er der frygt for, at den forurenede jord og den microfiller, der blev brugt til at forsøge at stoppe jordskredet, vil skade vandkvaliteten i åen, der munder ud i Randers Fjord.
Den 19. december opgav Nordic Waste at stoppe jordskredet, da det ifølge virksomheden ikke længere var forsvarligt at opholde sig i området. Dermed overtog Randers Kommune hele indsatsen.
Kommunen forsøger at etablere en pumpeløsning, så vandet fra Alling Å pumpes forbi Nordic Waste, men arbejdet besværliggøres både af jordskredet og den regn, der er faldet de seneste uger.
Kilder: Randers Kommune og Miljøstyrelsen
Føler ikke han har andet valg
Niels Riis og de andre borgere har indtil kl. 16 i dag til at melde deres holdninger til tålepåbuddet tilbage til Miljøstyrelsen.
Han ønsker ikke bare at acceptere det.
- Men jeg har nok ikke noget valg, jeg føler mig tvunget til at tillade dem at arbejde på min grund. Det virker ikke til at nytte noget at være imod, siger Niels Riis.
Miljøstyrelsen skriver i et skriftligt svar til TV2 Østjylland, at den har forståelse for borgernes bekymring, og beklager den korte frist.
'Men det skyldes den akutte sag, hvor det er afgørende at miljøskade forebygges. Mange af lodsejerne har fået et påbud for en sikkerheds skyld, såfremt det skulle blive nødvendigt med forebyggende og afhjælpende foranstaltninger på deres grunde. Vi har spurgt Randers Kommune om, hvilke matrikler, der kan blive påvirket i forbindelse med indsatsen og på baggrund af disse oplysninger, har vi udsendt tåle-påbud til 183 lodsejere,' lyder det videre i svaret fra Miljøstyrelsen.
Landsby kan blive dækket af jord
Landsbyen Ølst risikerer at blive dækket af forurenet jord, hvis der ikke bliver handlet i Nordic Waste-sagen.
Det er konklusionen i en rapport, som ingeniørfirmaet COWI har udarbejdet, og som blev offentliggjort tirsdag.
Den forurenede jord risikerer at skride og dække Ølst med jord cirka fem meter over terræn, står der i rapporten.
- Rapporten fortæller alvorligheden af situationen, der først handlede om at redde Alling Å, men på den længere bane også handler om, at vi skal holde jorden tilbage fra Ølst by, siger Torben Hansen, der er borgmester i Randers Kommune.
Smed håndklædet i ringen
Jordskreddet finder sted på Nordic Wastes grund, som gennem en årrække har haft tilladelse til at håndtere lettere forurenet jord af klasse 1 og 2. De har enten opbevaret den i sin lergrav eller har renset den på grunden.
I begyndelsen af december 2023 kom der skred i store jordmasser på arealet, hvilket resulterede i, at jorden flød med stor hastighed ud mod Alling Å og landevejen mellem Aarhus og Randers.
Nordic Waste påtog sig i første omgang opgaven med at stoppe jordskredet, men Randers Kommune har siden den 19. december stået med problemerne.
Her smed Nordic Waste nemlig håndklædet i ringen og forlod området.
Arbejdet for at forhindre en miljøkatastrofe tæller blandt andet etablering af rørledninger, som pumper vand fra Alling Å samt bortkørsel af den jord, der har været i skred.
Pumpeløsningen for Alling Å skal sikre, at forurenet vand fra jorddepotet ikke bliver blandet med det rene vand i Alling Å.
Regning på to milliarder kroner
Ifølge ingeniørrapporten kan op imod tre millioner kubikmeter fyldjord være i bevægelse ved Nordic Waste.
COWI har udarbejdet en plan med en række tiltag, som skal forhindre miljøkatastrofen.
Aktiviteterne forventes at vare ét til to år, men vil dog være meget afhængig af vejret dette forår og sommer.
For hvis det bliver en våd sommer som sidste år, kan perioden let blive forøget til mellem to og fem år, lyder det i rapporten.
Udgifterne til at fjerne og deponere de op imod tre millioner kubikmeter jord kan blive en særdeles dyr omgang.
COWI anslår, at regningen kan ende på hele 2,2 milliarder kroner.
Garanti fra Folketinget
Folketinget besluttede tirsdag at afsætte 205 millioner kroner til at afværge de miljømæssige konsekvenser ved jordskredet i Randers.
Pengene fra Folketinget skal ses som en garanti, hvis ikke virksomheden Nordic Waste stiller med økonomisk sikkerhed.
Det har den fået påbud om at komme. Også Nordic Waste skal inden klokken 16 svare på, om den vil påtage sig opgaven med at forhindre jordskreddets hærgen igen, og om man vil stille med den økonomiske garanti.
Det er Danmarks sjetterigeste mand, Torben Østergaard-Nielsen, med en formue på mere end 40 milliarder kroner, der ejer Nordic Waste.
TV2 Østjylland har gentagne gange forsøgt at få kontakt med rigmanden, men indtil videre uden held.