TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Åbent hus
29. apr 2022, kl. 06:00
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mystisk plejehjemssag: Her er spørgsmålene, kommunen ikke ønsker at svare på

En medarbejder på et Randers-plejehjem er varetægtsfængslet. Det rejser en række spørgsmål, som Randers Kommune indtil videre ikke har ønsket at kommentere.

En medarbejder fra Plejecenter Tirsdalen i Randers Kommune er varetægtsfængslet.
En medarbejder fra Plejecenter Tirsdalen i Randers Kommune er varetægtsfængslet. Foto: Google Street View
  • Michael Lauritsen MILA medarbejderbillede
    Michael Lauritsen
    Journalist
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Journalist
  • MOST 1
    Morten Stigaard Sørensen
    Journalist

- Randers Kommune har ingen kommentarer til sagen.

Sådan lyder det i en mail fra kommunens presseafdeling til TV2 ØSTJYLLAND vedrørende en række af spørgsmål, som fortsat har til gode at blive besvaret i sagen, hvor en medarbejder fra Plejecenter Tirsdalen i Randers Kommune er varetægtsfængslet.

Onsdag bekræftede Østjyllands Politi, at der pågår en efterforskning, der handler om det pågældende plejecenter, og at en person er sigtet og varetægtsfængslet. Senere samme dag kom det frem, at sagen handler om 'mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald'. Og den varetægtsfængslede er en medarbejder.

Tirsdalens Plejecenter

Læs også

Nye oplysninger om mystisk sag på plejehjem - mistænkelige indlæggelser og dødsfald

Derfor har TV2 ØSTJYLLAND blandt andet spurgt, hvornår Randers Kommune første gang blev bekendt med, at der - angiveligt - var sket mistænkelige genindlæggelser og dødsfald.

TV2 ØSTJYLLAND har også spurgt, hvilke kriterier der generelt skal være opfyldt, før en medarbejder bliver meldt til politiet i forbindelse med sit virke på et af kommunens plejehjem. 

- Vi fastholder, at vi ikke har yderligere kommentarer, lyder det i en mail fra kommunens presseafdeling.

Sjældent og opsigtsvækkende

Sagen er iøjnefaldende, vurderer Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet og én af landets førende sundhedsjurister.

Ifølge ham er der meget få tilfælde, hvor ansatte sundheds- eller omsorgsmedarbejdere bliver varetægtsfængslet.

- Jeg kan kun komme i tanke om et lignende tilfælde i nyere dansk retshistorie. Og det er sagen om sygeplejersken Christina Hansen på Nykøbing Falster Sygehus, siger Kent Kristensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Her er spørgsmålene, vi TV2 ØSTJYLLAND gerne vil stille Randers Kommune

- Hvornår blev Randers Kommune første gang bekendt med, at der – angiveligt – var sket mistænkelige genindlæggelser og dødsfald?

- Hvordan vurderede Randers Kommune, at de, ifølge kommunaldirektøren, mistænkelige genindlæggelser og dødsfald var mistænkelige?

- Hvornår underrettede Randers Kommune Styrelsen for Patientsikkerhed eller andre relevante myndigheder?

- Hvornår underrettede Randers Kommune de relevante pårørende?

- Er der andre medarbejdere end den i pressen omtalte medarbejder, der i forbindelse med sagen fra Plejecenter Tirsdalen er blevet afhørt af politiet?

- Hvor mange sager har Randers Kommune haft de seneste fem år, hvor en medarbejder er blevet meldt til politiet i forbindelse med sit virke på et af kommunens plejecentre?

- Hvilke kriterier skal generelt være opfyldt, før en medarbejder bliver meldt til politiet i forbindelse med sit virke på et af kommunens plejecentre?

- Kommuner har, som TV2 ØSTJYLLAND forstår det, lovhjemmel til at indhente privat straffeattest, når nye medarbejdere ansættes eksempelvis på plejecentre. Hvor ofte sker det?

Det baserer han alene på det forhold, at medarbejderen er varetægtsfængslet. Det betyder, ifølge ham, at der er begrundet mistanke om, at den sigtede har begået noget strafbart, der kan give over halvandet års fængsel. 

Sundhedsjuristen vurderer samtidig, at det udelukker de mere almindelige sager, der for eksempel kan handle om, hvorvidt en sundhedsperson skal have frataget sin autorisation.

- Det vil sige, at det ikke er sager om rettighedsfrakendelse. Det er sager om ulovlig legemsbeskadigelse og forsøg på drab, som alle har en strafferamme over halvandet år, siger Kent Kristensen.

Hverken politiet eller Randers Kommune vil oplyse sigtelsen.

Sagen om sygeplejersken Christina Hansen, som Kent Kristensen henviser til, var ekstraordinær på den måde, at hun i 2016 blev dømt for tre drab og et drabsforsøg ved at have givet patienter dødelige doser af medicin. I 2017 ændrede Østre Landsret dommen til fire gange drabsforsøg.

Tirsdalens Plejecenter drone

Læs også

Politisag på Randers-plejehjem minder ekspert om opsigtsvækkende drabssag

Ingen kommentarer

TV2 ØSTJYLLAND har torsdag anmodet om et interview med Thomas Krarup, der er direktør på Randers Kommunes omsorgsområde. 

Randers Kommunes presseafdeling har meddelt, at Thomas Krarup ikke medvirker og ingen kommentarer har.

Det er også kommet frem, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har foretaget politianmeldelsen af den pågældende medarbejder i Randers Kommune. 

TV2 ØSTJYLLAND har torsdag sendt flere spørgsmål til styrelsen, der via presseafdelingen svarer:

- Vi kan ikke udtale os i en verserende politisag.

Har du oplysninger i sagen, kan TV2 ØSTJYLLANDs lokalreporter i Randers Kommune, Mads Otte, kontaktes på tlf. 27 42 13 34 eller via mail til maot@tv2oj.dk.

Del
facebook mail

Mest sete

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

    Ons 09:38
  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

    Ons 08:23
  • Uniform på jobbet

    I dag har din buschauffør og kassemedarbejder måske uniform på

    Ons 06:44
  • Pernille Borchmann

    Pernille har fundet 'skræmmende samling'

  • Hanne Roed kræftsag

    Hårde anklager: Novos guldæg bliver tørret af på os

  • Direktør Henrik B. Nielsen

    Djurs Sommerland investerer 30 millioner i ny forlystelse

  • Anders Kühnau

    Kuhnau slår alarm: Problemer kan være livstruende for patienter

  • Strålekanoner

    Få overblikket - 21 ud af 25 specialer frygter 'livstruende problemer'

  • Mackie's

    Ikonisk restaurant går konkurs - stadig håb for ansatte

Tilmeld dig TV2 Østjyllands nyhedsbrev og bliv opdateret hver dag

Ved at klikke på 'Tilmeld' accepterer du vores privatlivspolitik.
  • ambulance-og-behandler_200ppi

    Region Midtjylland: - Vi har alvorlige udfordringer på hospitalerne

  • Demonstration

    Giver akutfunktion dødsstødet og bruger 832 millioner på nybyg

  • Elisabeth Güven

    Elisabeth og 463 andre børn får gratis fritidstilbud

  • Michael Kofoed

    Michael har planen klar: Sådan gør vi den sorte naturgas grøn

  • Anders og Anita Grønholdt Møller

    Overrasket over ø-livets udfordringer: - Børnene trives desværre ikke herovre

  • Morten Freil, direktør Danke Patienter

    Danske Patienter: Vi tror, det er et problem, der stikker dybere

  • Stensagerskolen2

    Udvidet skole endeligt åbnet: Men - det kniber allerede med pladsen

  • 20230927-210409-L-5568x3712ma

    Silkeborg vandt sikkert, Randers reddede sig på straffe og Lyseng fik prygl

  • havnen-foraar-den-gamle-by-stor

    Efter næsten 30 år: Nu stopper han i jobbet

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N redaktion@tv2oj.dk (+45) 8742 4242
facebook linkedin instagram youtube tiktok
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. TV2 Østjylland forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet