Mæh! Får på kørebanen
Forvildede sig ud på vejen
4. sep 2013, kl. 10:35
Mere end 30 dage gammel
En landmand fra Randers-området ønsker sig muligvis en hyrdehund, når han næste gang fejrer fødselsdag.
I hvert fald forvildede fire får sig tidligt onsdag morgen ud på kørebanen på Volkmøllevej i Assentoft.
- Kl. 07.01 får vi en henvendelse fra en bilist, som var på vej hjem fra arbejde. Ifølge bilisten var fire får sluppet ud af en indhegning. Bilisten ville selv forsøge at få fat på ejeren af fårene, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er uvist, om de løsgående får nu er tilbage i folden.