Droner skal bekæmpe bjørneklo i Randers Kommune
Droner og kunstig intelligens går hånd i hånd i kampen mod bjørneklo i Randers Kommune.
Den lille maskine starter sine propeller på landjorden og får hurtigt løftet sin egen vægt og kameraet højt op over engområdet.
Med et joystick og en iPad er det partner Carsten Kruse i Randers-virksomheden Pro Drone, der styrer det flyvende maskineri.
- På iPaddens skærm kan jeg se billeder af de planter, dronen flyver henover, forklarer han.
Dronen sparer tid
Målet med flyveturen er, at spotte planter af arten bjørneklo, som kommuner landet over forsøger at bekæmpe.
- Ofte er det engområder og svært fremkommelige områder, bjørnekloen findes i, så ved hjælp af dronen slipper man for at skulle have folk ud at gå i de områder. Ved at bruge dronen sparer man en masse tid, siger Carsten Kruse.
Det er netop det, Randers Kommune håber på at kunne gøre.
- Det koster selvfølgelig noget at flyve sådan et område, men hvis der er nok at finde, kan vi spare nogle mandsskabstimer, og det kan godt give en økonomisk fordel, siger skov- og landskabsingeniør Rasmus Hansen fra Randers Kommune til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Vi kan simpelthen lave bedre kvalitet, fordi vi kan bekæmpe bjørnekloen, hvor den er, uden at lede i resten af arealet.
Bjørnekloen er en art, der ikke oprindeligt hører hjemme i Danmark, og mange steder er den en trussel mod den oprindelige bevoksning. Samtidig kan dens plantesaft give stærkt ubehagelige brandsårsagtige sår.
I januar 2006 trådte nye regler i kraft, som gav kommunerne mulighed for at lave indsatsplaner til at bekæmpe kæmpebjørneklo.
Disse indsatsplaner kan ifølge Naturstyrelsen også forpligte private jordejere til bekæmpe bjørnekloen på deres jord.
Kunstig intelligens
Mens dronen er oppe at flyve, holder Carsten Kruse øjnene rettet mod sin iPad, som viser planterne på jorden. Men spotter han ikke de forbudte planter selv, får han hjælp af kunstig intelligens.
Den er programmeret til at kende bjørnekloen fra den øvrige bevoksning.
- Dronen tager en lang række billeder og så er der kunstig intelligens, der kan gå ind og genkende bjørnekloen automatisk, forklarer Carsten Kruse.
- Så vil computeren markere, hvor den mener, at der er bjørneklo, som der skal kigges nærmere på.
Fakta om bjørnekloen
- Kæmpe bjørneklo er et såkaldt invassiv art, som udkonkurrerer Danmarks naturlige plantebevoksning i de områder, hvor de gror i stort tal.
- Den blev indført fra Kaukasus til haver i store dele af Europa i 1800-tallet.
- Bjørnekloen bliver 2-4 meter høj med en 10 cm tyk stængel.
- Den vokser i moser, enge, skove og i rekreative områder.
- Saften fra en bjørneklo er giftig i kombination med sollys. Kombinationen kan fremkalde brandsårslignende sår/svidninger.
Kilde: Naturstyrelsen
